Annonce
Varde

Børnenes Udstilling åbner med 600 værker

Udstillingens koordinator Pernille Østergaard Sørensen fortæller, at alle børn har fået lov at arbejde frit med deres ideer. PR-foto

Varde: 600 børn og unge mellem to og 18 år har sat kreativiteten i sving, og om få dage kan man se deres mange kunstværker på Museum Frello og Varde Bibliotek.

Børnenes Udstilling er en fast tradition, som Vardemuseerne og biblioteket står bag. Der er fernisering torsdag 30. januar kl. 17 i Salonen på biblioteket - hvor alle er velkomne. Temaet for udstillingen er i år ”Mikro Makro”.

- Det vigtigste ved Børnenes Udstilling er, at der ikke er en rigtig eller forkert måde at gribe temaet an på, så vi glæder os virkelig meget til at se, hvordan børnene har udforsket temaet, lyder det i en pressemeddelelse fra Pernille Østergaard Sørensen, museumsformidler hos Vardemuseerne og ansvarlig for Børnenes Udstilling.

For første gang er der i år også dagplejebørn med. Det store spænd i alder betyder, at udstillingen rummer en stor mangfoldighed i både udtryk og fortolkning af emnet.

Børnenes udstilling kan ses til og med 8. marts.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Socialrådgiver beretter om rystende arbejdsforhold: Kommunal leder foreslog glemsomhed i retssag

Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Varde For abonnenter

Borgmester om ulovligheder i børnehave: - Jeg har bedt mine direktører kigge sagen igennem

Annonce