Annonce
Læserbrev

Børnenormeringer. Tal alene gør det ikke

Læserbrev: Der bliver talt meget om minimumsnormeringer i børnepasningen, specielt efter TV 2's to programmer.

Om 10 år skal der bruges 8.700 flere ansatte over hele landet bare for at holde 2018 normeringerne, da der vil være 50.000 flere 0-5 årige. Hvis normeringerne skal forbedres, skal der ansættes og uddannes endnu flere.

I Vejen Kommune er der ifølge Danmarks Statistik 2018 for de 0-2 årige 3,6 barn pr. dagplejer og 3,2 barn pr. ansat i vuggestue samt for de 3-5 årige 6,4 barn pr. ansat i børnehave. 59 % er uddannede pædagoger. Tallet er incl. ledere. BUPL (pædagogernes fagforening) bruger tal uden ledere. Det er for Vejen kommune henholdsvis 3,4 og 6,9.

Forslaget om minimumsnormeringer er på 3 i vuggestuer og 6 i børnehaver, som man har i Norge. I Finland er det 4 og 7. Sverige og Danmark har ikke minimumsnormeringer.

Det kommunale selvstyre bør bruges til selv at prioritere bedre normeringer. Forældrebetalingen er 25 procent, også af forbedringerne, så den vil stige. Lav en plan for, hvad der skal til for at komme i mål på f.eks. 4 år.

Men tal alene gør det ikke: Kan mere personale skaffes? Er pædagoguddannelsen attraktiv for de unge? Kan arbejdet tilrettelægges bedre, så det enkelte barn sikres opmærksomhed? Kan andre opgaver minimeres, så der bliver mere tid med børnene? Kan åbningstiden være lidt kortere? Kan syge- og andet fravær (møder, kursus mm.) nedbringes? Osv.

Jeg er sikker på, at alle vil vores børn det bedste, så få fokus på de forbedringer, der er mulige straks og arbejd langsigtet også. Kommer der hjælp fra regeringen, er det fint, men helst inden for det kommunale selvstyre.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En læge er en læge is a doctor

Selvfølgelig skal læger på danske sygehuse kunne tale og forstå dansk. Det er sund fornuft, og det er fuldstændigt ligegyldigt, om lægen kommer fra eksempelvis Rumænien eller Indien.Forskellen på de to lande – i denne sammenhæng – er, at det ene, Rumænien, er et EU-land, og det er det andet, Indien, ikke. En læge fra Indien vil derfor skulle bestå en særlig danskprøve for at kunne få en dansk lægeautorisation. Det samme sprogkrav findes ikke til en læge fra et EU-land, og derfor kan vedkommende i princippet praktisere overalt i unionen. Det siger sig selv, at det er noget rod. Kan man som patient ikke forstå det, lægen siger, er det jo ligegyldigt, om det er rumænsk eller indisk, man ikke forstår. Man forstår ikke. Det burde egentlig ikke være en sag, der løses på det regionale niveau, men omvendt er regionen som arbejdsgiver ansvarlig for, at medarbejderne kan udfylde de tiltænkte roller, ikke bare forsvarligt men godt. Region Syddanmark tager nu fat om problemet og laver ens sprogregler for alle udenlandske læger på sine sygehuse. Det manglede bare. Der lægges op til en pragmatisk løsning. Den lokale sygehusledelse kan dispensere, og det er faktisk også sund fornuft. Først og fremmest skal vi nemlig have læger på vores sygehuse, og selv om der ikke findes en præcis opgørelse over antallet af udenlandske læger på syddanske sygehuse, er det givet, at vi vil være ilde stedt som patienter, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Ifølge Sundhedsdatastyrelsen arbejder omring 2200 udenlandske læger i Danmark, godt 1200 af dem kommer fra EU-lande. Sundhedsvæsnet ville helt regulært bryde sammen, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Står valget mellem en læge, der er udfordret på dansk på det korrekte niveau, og slet ikke nogen læge, er der derfor reelt ikke et valg. Sprogkravet i forbindelse med ansættelse af læger på regionens sygehuse er en helt fin og rigtig ambition. Men i praksis vil indsatsen for efterfølgende at opkvalificere sprogfærdighederne fortsat være helt nødvendig – og måske skulle man også skrue op for ambitionerne her. Det må være et ret centralt parameter i vores sundhedsvæsen, at lægen er til at forstå – for patienter og det øvrige sundhedspersonale.

Aabenraa

Skolebus kørte i grøften

Annonce