Annonce
Danmark

Børneområdet og klimaet er de varme emner

Det er finansminister Nicolai Wammen (S), som skal få enderne til at mødes i forhandlingerne om næste års finanslov. Mandag gik forhandlingerne i gang. Ida Guldbaek Arentsen/Ritzau Scanpix
Forhandlingerne om finansloven, som er et af de vigtigste punkter på regeringens dosmerseddel for det kommende år, er begyndt. Rød blok ventes at blive enige.

Finanslov: Det forløb helt efter drejebogen, da forhandlingerne om finansloven for 2020 mandag begyndte hos finansminister Nicolai Wammen (S).

Han konstaterede fra morgenstunden inden forhandlingerne, at partierne havde flere idéer til, hvordan pengene skal bruges, end til hvordan pengene skal skaffes. Og støttepartierne fra rød blok, som ventes at indgå en finanslov med S-regeringen, ridsede en lang række velkendte krav op. Der er en række knaster, lød meldingen hele vejen rundt. Det skal ikke se for nemt ud. Den rituelle pardans i dansk politik mellem en regering og dens støtter er i gang.

Annonce

Tre støttepartiers krav

1. De Radikale
I forhold til minimumsnormeringer skal der bruges 300 millioner kroner på flere pædagoger og 200 millioner kroner til at styrke pædagoguddannelsen.
Penge til kultur skal blandt andet gå til at afskaffe det såkaldte omprioriteringsbidrag, som betyder, at blandt andet Nationalmuseet og Det Kongelige Teater skal spare to procent om året.
2. SF
I forhold til minimumsnormeringer foreslår SF at afsætte 500 millioner kroner mere næste år til de allermindste børn. Beløbet skal stige til en milliard kroner i 2021 og 2022.
Der skal plantes mere skov nu.
3. Enhedslisten
Partiet vil have afsat en milliard kroner til minimumsnormeringer.
Der skal afsættes en milliard kroner til at løfte psykiatrien.
Der skal investeres 2,2 milliarder kroner i at gøre den kollektive trafik billigere

Snart er kun de røde tilbage

Men det skulle være meget underligt, hvis ikke der laves en finanslovsaftale mellem partierne i rød blok, som for få måneder siden blev enige om det såkaldte forståelsespapir. Desuden er det regeringens første finanslov efter folketingsvalget. Alt andet end en aftale i rød blok ville være skidt. - Det er aldrig nemt at lave finanslovsforhandlinger. Det bliver det heller ikke denne gang, sagde Wammen. - Der er flere ønsker, end der er penge. Som finansminister skal jeg få to ting til at gå op i en højere enhed. Vi skal sætte en ny retning med velfærd først og det grønne. - Men vi skal også sørge for, at økonomien hænger rigtig godt sammen. Og derfor glæder jeg mig til at høre partiernes forslag. Både til hvordan man kan bruge penge. Men også til hvordan man kan skaffe penge, sagde Wammen. Til de indledende forhandlinger - sættemøderne - er alle partier inviteret ind til Wammen. Inden længe vil kun de røde partier formentlig være tilbage. Det kan dog ikke udelukkes, at andre partier - eksempelvis Alternativet eller måske Dansk Folkeparti - kan komme med i delaftaler.

Halv milliard til børn

Hvis det ender med at handle om partierne i forståelsespapiret, vil emner som minimumsnormeringer og klima utvivlsomt fylde en del i forhandlingsforløbet. I regeringens finanslovsforslag er der afsat 2,1 milliard kroner til en reservepulje, der blandt andet skal dække minimumsnormeringer, grøn omstilling og kultur. Det har fået en lidt lunken modtagelse blandt støttepartierne. Det er ikke nok, er meldingen. Hvis det står til SF, skal der være en lovbestemt normeringsmodel, der pålægger kommunerne, at der maksimalt må være tre børn per voksen i vuggestuerne og seks børn per voksen i børnehaverne. Emnet fyldte en del, da SF og regeringen mødtes mandag, sagde SF-formand Pia Olsen Dyhr efter mødet. - Vi vil gerne have, at der til næste år sættes en halv milliard mere af til børneområdet, så vi kan begynde at få det første løft. - Vi vil gerne have en tidsplan for, hvornår vi er i mål med minimumsnormeringer, og vi har besluttet i forståelsespapiret, at vi skal have en lov på plads, sagde Olsen Dyhr. Minimumsnormeringer bliver ikke fuldt indført med S-regeringens første finanslov. Det vil først ske i 2025, har Wammen allerede udtalt.

Ingen grund til at ringe til V

Også De Radikale og Enhedslisten ønsker flere penge sat af til området næste år. Og de kommende år for den sags skyld. Klimaet vil også fylde en del. Enhedslisten vil eksempelvis kæmpe for billigere offentlig trafik. - Det her skal være en grøn finanslov, som skal kunne måles på vores klimaregnskab, sagde Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper. Hun mente, at partierne i rød blok nok skulle finde hinanden til sidst. Der var i hvert fald ingen grund for Wammen til at ringe til Venstre, sagde Skipper. De Radikales leder, Morten Østergaard, ønsker at hæve regeringens ambitioner: - Der er et stykke vej mellem det ambitionsniveau, vi har, og det, som regeringen har spillet ud med.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tunnel bliver en klar gevinst

Tysklands rigsrevision, Bundesrechnungshof, har kørt tunnellen under Femern Bælt gennem et regneark og fundet ud af, at den faste forbindelse ikke nødvendigvis kan betale sig set fra den tyske side af grænsen. Revisionen har kalkuleret, at det vil koste omregnet godt 26 milliarder kroner at gennemføre den nødvendige udbygning af veje og jernbaner. Den udgift står muligvis ikke mål med gevinsterne fra en fast forbindelse, mener man. Dette har skabt fornyet røre om projektet blandt tyske politikere. Her har De Grønne hele tiden været skeptiske og kræver nu, at planen tages op til fornyet overvejelse. Set med danske briller minder det om den debat, der udspandt sig før byggeriet af Storebæltsbroen. Den var helt overflødig, det var så hyggeligt at drikke dårlig kaffe på DSB’s færger, og brobyggeriet kunne ødelægge vandmiljøet, lød nogle af argumenterne dengang. I dag ville næppe nogen undvære broen, der ikke kun fysisk, men også mentalt har bundet Danmark meget bedre sammen. År for år sætter trafikken rekord, og investeringen på over 26 milliarder frem mod åbningen i 1998 bliver derfor tilbagebetalt noget hurtigere end de 37 år, der oprindelig blev budgetteret med. Ganske det samme vil formentlig ske for tunellen under Femern Bælt. Naturligvis skal den slags megaprojekter gennemtænkes grundigt. Alle aspekter i forbindelse med såvel økonomi som økologi må tages i betragtning. Ikke desto mindre er der ikke nogen grund til dommedagsscenarier, viser erfaringerne fra Storebælt. Naturligvis er det en indlysende fordel for såvel Danmark som de øvrige, nordiske land, at der bliver nemmere fysisk adgang til det vigtige, tyske eksportmarked. Derfor er Danmark også villig til at finansiere tunnelbyggeriet. Men det handler ikke kun om penge. Vi har meget tilfælles med vores tyske nabo og kan inspirere hinanden til gensidig gavn. Det ved vi i det dansk-tyske grænseland. Samme oplevelse fortjener det grænseland, hvor indbyggerne indtil videre er adskilt af vand.

Annonce