Annonce
Nordtyskland

Børneorganisation er rystet: Lovforslag vil give politifolk ret til at dræbe mindreårige

Modelfoto: Colourbox.
I forslaget til en ny politilov for Slesvig-Holsten får betjente lov til at skyde mindreårige, hvis de for eksempel medvirker til terror.

KIEL: I ekstreme tilfælde skal det være tilladt for politifolk at skyde for at dræbe, selv om det går ud over børn. Sådan lyder det i forslaget til en ny politilov for Slesvig-Holsten. Det dræbende skud kan være nødvendigt for at redde liv, hvis et barn for eksempel er selvmordsbomber. Den mulighed har chefen for delstatspolitiet, Michael Wilksen, nævnt.

Bestemmelsen får den tyske pendant til Børns Vilkår – Kinderschutzbund – til at slå alarm.

- Vi er bekymret for, at samfundets grænser på den vis bliver forskubbet. Hensynet til børnene må altid være det vigtigste. Vi må ikke glemme, at disse børn er ofre og ikke gerningsmænd, siger formanden for Kinderschutzbund i Slesvig-Holsten, Irene Johns, til mediehuset SHZ.

Organisationen vil ikke feje argumentationen om børn som mulige terrorister af banen, men påpeger, at den nuværende lovgivning allerede giver myndigheder ret til at at affyre dræbende skud i nødværge. Men lovforslaget udvider disse beføjelser i betydelig grad.

Disse argumenter får organisationen mulighed for at fremføre i den kommende høringsfase, inden forslaget til den nye politilov næste år kommer til andenbehandling i landdagen.

Annonce
Vi er bekymret for, at samfundets grænser på den vis bliver forskubbet. Vi må ikke glemme, at disse børn er ofre og ikke gerningsmænd.

Irene Johns, Kinderschutzbund.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce