Annonce
Varde

Børnerådets formand holder valgmøde hjemme i privaten

Formand for Børnerådet, Mette With Hagensen, inviterer til valgmøde i privaten lørdag. Arkivfoto

Varde: Formand for Børnerådet, Mette With Hagensen, holder lørdag eftermiddag kaffemøde i sit hjem for at høre mere om politikernes holdning til børn.

"Valgkampen har indtil nu handlet om alt andet end børn, så jeg har inviteret kandidaterne i Varde-kredsen til kaffe, hjemmebag og en samtale om børn, fordi det er afgørende for, hvor mit kryds skal sættes."

Sådan skriver Mette With Hagensen i sin invitation og præciserer tre spørgsmål, hun vil stille politikerne: 1) Hvordan de vil arbejde for Danmarks fremtid, vores børn? 2) Hvad de mener om behandlingen af børnene på udrejsecenter Sjælsmark? - og 3) Hvad de vil gøre for at Danmark lever op til FN's verdensmål om at afskaffe børnefattigdom? Det hele foregår i Hyldehaven 45, fra klokken 15 til 16, med hjemmebag og et politisk panel bestående af: Gunner Poulsen, SF; Karin Rohr Genz, Alternativet; Jonna Buch Andersen, Radikale Venstre; Merete Mogensen, Kristendemokraterne; Niels Flemming Hansen, Det Konservative Folkeparti; Claus Christensen, Venstre; Steen Holm Iversen, Liberal Alliance og Marie Krarup, Dansk Folkeparti.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Team Esbjerg For abonnenter

Så længe må Team Esbjerg undvære sin største stjerne: Status på Estavana Polmans knæskade

Annonce