Annonce
Billund

Børnetallet stiger: En udfordring at få alle børn i Billund passet

Der kommer flere og flere småbørn i Billund, og kommunen har vanskeligt ved at finde det nødvendige antal dagplejere. Arkivfoto: Søren Alwan
Billund Kommune har udfordringer med at rekruttere det fornødne antal dagplejere i Billund by. Kommunen garanterer dog, at pasningsgarantien bliver overholdt.

Billund: Det kan være vanskeligt at få en institutionsplads til sit barn i Billund. Antallet af indbyggere under to år er stigende, og det lægger pres på den kommunale pasningsordning. Således har adskillige småbørnsforældre i Billund oplevet udfordringer i forhold til at få deres barn placeret i en institution.

- Vi har en pasningsgaranti, som vi skal indfri, og det gør vi også. Men vi har et stort arbejde med at leve op til pasningsgarantien, for vi kan godt mærke, at der er en stigende børnetal, og at det udfordrer os, erkender Lisbeth Østergaard, som er dagtilbudschef i Billund Kommune.

Annonce

Vi har en pasningsgaranti, som vi skal indfri, og det gør vi også. Men vi har et stort arbejde med at leve op til pasningsgarantien, for vi kan godt mærke, at der er en stigende børnetal, og at det udfordrer os.

Lisbeth Østergaard, dagtilbudschef, Billund Kommune

Flere indsatser

Særligt i Billund by har der været udfordringer, og kommunen har ved flere lejligheder forgæves søgt efter dagplejere.

- Vi har lavet en del indsatser i forhold til at rekruttere dagplejere. Vi har blandt andet haft et informationsmøde om, hvad det vil sige at være dagplejer for at de, der måske går rundt med overvejelser om det, kunne møde op og gøre mere om det, siger Lisbeth Østergaard, som derfor har sat gang i en række andre initiativer.

- Byrådet har besluttet at udvide antallet af vuggestuepladser, og det er vi i fuld gang med at implementere. Sidste år åbnede vi desuden en stordagpleje, og det er en udtryk for, at vi har svært ved at rekruttere dagplejere i Billund by, tilføjer hun.

Positiv udfordring

Billund Kommune har for tiden en ledig stilling som dagplejer i Billund by slået op. En stilling, der tidligere har været opslået, uden at det lykkedes at få den besat. Nu bliver der forsøgt igen, og det er nødvendigt for kommunen at finde nye dagplejere, hvis det skal lykkes at følge med den stigende efterspørgsel.

Udfordringerne får dog ikke mundvigene til at vende nedad på kommunen. Tværtimod.

- Det er en positiv udfordring, at børnetallet stiger. Det er lykkeligt. I mange år er det gået den anden vej, men nu er der tryk på. Det er fedt, så nu skal vi bare sørge for at følge med den efterspørgsel, der er, siger Lisbeth Østergaard.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce