Annonce
Esbjerg

Børns Voksenvenner havde fantastisk tur i Odense Zoo

Der var pizzaer i stakkevis - ialt 17 kæmpepizzaer - da Børns Voksenvenner var på udflugt til Odense Zoo. Privatfoto
84 mennesker tilknyttet Børns Voksenvenner i Ribe-området har netop været på udflugt til Odense Zoo med pizza, is og zoologisk have. Altsammen gjort muligt at velvillige sponsorer, der nu også inviterer til halloween på Vadehavscentret.
Annonce

Ribe: En imponerende stor flok på 84 mennesker var med, da Børns Voksenvenner sidste weekend tog på udflugt til Odense Zoo.

Else Frøjk fra Børns Voksenvenner havde fået doneret så mange penge fra sponsorer, at der kunne lejes en dobbeltdækkerbus, der fragtede alle til Zoo i Odense med efterfølgende spisning på Dyrskuepladsen i Odense på en meget varm dag.

- Mange af børnene ville helst være ved pingvinerne, fordi det var dejligt køligt, forklarer Else Frøjk, der fortæller om en skøn dag for både børn og voksne.

- Selv tidligere voksenvenner, der nu er godt oppe i alderen, ville med, og der er stadig nogen, der synes, at når vi laver nogle arrangementer, jamen så hører de bare til, siger Else Frøjk, der mest af alt dog er glad for, at børnene havde en god dag.

- Det er helt fantastisk. Alle er så glade for at være med, og når en otte-årig pige bagefter kommer og giver mig en krammer og siger tak for en god dag, så er det al arbejdet værd, siger Else Frøjk.

Annonce

Med til halloween

Efter Zoo var der pizzaorgie på Dyrskuepladsen med 17 kæmpepizzaer, hvor en lokal pizzamand gav 800 kr. i rabet, fordi så mange frivilligt arbejdede for Børns Voksenvenner, og Else Frøjk er glad for, at mange lokale virksomheder og foreninger støtter op om projektet for børn, der mangler eller har fået en voksenven.

Voksenvenner

Børns Voksenvenner gør et stort arbejde for at etablere venskaber mellem frivillige voksne og børn fra seks år. Det er typisk for børn med spinkle og usikre voksennetværk i pressede familier eller det kan være børn med handikappede eller sygdomsramte forældre, ligesom der ofte kun er en forælder.

Sponsorerne til turen var Sydbank, Museet Ribes Vikinger, Rotary, Therkelsens Mindelegat og Børnesagens Fællesråd. Også bageriet Pompei, Rema 1000 og Kvickly har doneret drikkevarer, brød og kasketter, og faktisk havde Else Frøjk så mange midler til rådighed, at der stadig er penge til overs. De er dog allerede ved at få ben at gå på til næste projekt til en dag på Vadehavscentret 31. oktober, der ikke kun er for børns voksenvenner.

- Vi laver et halloween-projekt på Vadehavscentret, hvor vi fortæller uhyggelige historier og skærer græskar, der skal lyse på bundgarnspæle i Vadehavet. Og her kan alle være med, siger Else Frøjk.

Vil man med 31. oktober eller høre mere, kan man kontakte Else Frøjk på mail elsefrjk@yahoo.dk

Efter besøget i Odense Zoo var der leg, hygge og spisning på Dyrskuepladsen i Odense. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Trekantområdet

4. klasse-elever og lærere sendt hjem fra Kirstinebjergskolen - en smittet elev sendte klassen hjem

Annonce