Annonce
Billund

Bøvlede flygtninge blev sendt til Fitting

Da flygtningelejren blev nedlagt, blev fittinglejren en interneringslejr, hvor låge, hegn og pigtråd blev forstærket. Der blev også bygget en vandgrav. Foto: Privat
Alice Østergaard og Susanne Therkildsen gik på detektivarbejde i Fittinglejrens anden periode. Da krigen sluttede, blev lejren lavet om til flygtningelejr.

Vorbasse/Fitting: Fittinglejren var størst, da den husede 800 flygtninge, og den kan derfor ikke sammenlignes med for eksempel Oksbøllejren med sine 30.000 flygtninge. At det har været en lille, overskuelig lejr har nok gjort sit til, at der har været rimelige forhold i forhold til andre flygtninglejre. Det mener i hvert fald Alice Østergaard og Susanne Therkildsen, der har haft nok at gøre med at kortlægge tiden lige efter krigen i Fittinglejren. De har arbejdet med store stakke af dokumenter, breve fra myndigheder og flygtninge, personbeskrivelser og artikler i avisen.

- Ud fra det har vi stykket det hele sammen, og vi har oversat cirka 64 dokumenter fra gammelt sprogligt tysk til dansk, fortæller Alice Østergaard.

Især retssagerne i lejren har gjort indtryk på de to detektiver. Der er for eksempel en historie om en ung kone, Toni Prih, der havde to døtre på fem og otte år. Hun var kommet til Fittinglejren efter at have været i syv forskellige lejre.

- Hun forsøgte at skaffe sig selv og sine døtre forskellige goder på alle mulige måder, og man har været godt træt af hende, lyder det fra Alice Østergaard, der også kan fortælle historien om Elisabeth Soik, der flygtede fra Østtyskland med to små børn samtidig med, at hun var gravid.

Undervejs mistede hun et barn til lungebetændelse. Ham måtte hun begrave i Vordingborg.

- Der har været tale om en stærk kvinde, der klarede sig under meget barske forhold, siger Alice Østergaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];