Annonce
Livsstil

Badehoteller i fremgang på grund af tv-serie

Svinkløv Badehotel er et af landets mest kendte, og hotellets omgivelser, men ikke selve hotellet, er brugt til optagelserne af "Badehotellet". Hotellet er nemlig så populært, at der ikke har været plads til, at et tv-hold kunne rykke ind.

Tv-serien "Badehotellet" har sat seerrekorder på TV 2, men også uden for tv-skærmen har danskerne genopdaget de gamle badehoteller trods usikkert sommervejr og badeværelser på gangen.

Havet er blåt, stranden hvid, og man mærker suget i maven, når gæsterne kaldes til det store kolde frokostbord med alt til faget hørende.

Politikens tv-anmelder Henrik Palle var sikker på, at billedsiden spillede en rolle, da han kastede sig ud i en af de mange analyser, der har forsøgt at give svar på, hvorfor danskerne elsker serien "Badehotellet", selvom anmelderne har været temmelig uimponerede.

Og hvem kan ikke drømme om en sommer med sol, ubekymret strandliv, smukke omgivelser og en fornemmelse af, at tiden ikke drøner af sted som til hverdag, men nærmest står stille? Faktum er det i hvert fald, at interessen er levende, både for det fiktive badehotel og for de badehoteller, der ligger som levn fra gamle dage langs de danske kyster.

Det var malerne og forfatterne, der lagde grunden til badehotellerne, da de omkring 1870 begyndte at drage ud i landet for at "opdage det rigtige folk" og finde inspiration til deres malerier og bøger, fortæller Jørgen Hansen.

Annonce
En serie som TV 2's "Badehotellet" kan mærkes på gæsteantallet, fortæller brancheorganisationen Horesta.
Tv-serien "Badehotellet" foregår i årene omkring 1930 i badehotellernes glansperiode. Et par årtier tidligere var badning noget, man kun dyrkede for helbredets skyld.
Tv-serien "Badehotellet" foregår i årene omkring 1930 i badehotellernes glansperiode. Et par årtier tidligere var badning noget, man kun dyrkede for helbredets skyld.

Han er blandt andet tidligere direktør i Turismens Fællesråd, forfatter til bogen "Ferie ved havet - hvilken rigdom" om den danske bade- og kystturime gennem tiden og arbejder i dag selvstændigt med rådgivning inden for turisme.

- Der er et tydeligt mønster, når man kigger ud over landkortet. Kunstnerne kom først, og det var en form for stempel. Så kom turisterne valfartende - ofte i en sådan grad, at kunstnerne syntes, at det var alt rigeligt, og så rejste de videre til et nyt sted, fortæller han.

Kunstnerne indlogerede sig typisk hos lokale eller på eksisterende kroer, og derfor var der ikke brug for badehoteller. Det blev der til gengæld cirka ti år senere, da anden fase fulgte, hvor en mindre gruppe af bedsteborgere fulgte efter.

I Krøyers fodspor

De nye gæster boede især i København, var inspireret af kunstnerne, som de måske også kendte, og deres ankomst satte gang i byggeri af hoteller i blandt andet Nordsjælland og på den jyske vestkyst.

- Det var folk, som både havde råd og mulighed for at holde ferie, og det var jo ikke alle beskåret på det tidspunkt. De tog ikke kun på badehotel, men kunne også findes på hoteller i Berlin og Paris. Hvis du ser på, hvad det er for nogle typer, der færdes på badehotellet i tv-serien, er det jo også en kontorchef, en direktør og så videre, siger Jørgen Hansen.

Det var dog ikke kun inspirationen fra kunstnerne, der fik de velhavende københavnere til at tage på landet, selvom man nok ikke skal se bort fra, at en del af fornøjelsen ved ferien var at komme hjem og fortælle, at man havde boet samme sted som P.S. Krøyer.

- Det spiller en vis rolle, at lægevidenskaben finder ud af, at det sikkert er sundt at bade. Det havde man overhovedet ikke forestillet sig 100 år tidligere. Der kunne man ikke finde på at putte så meget som en storetå i havet, siger Jørgen Hansen og nævner, at Skagens Badehotel på Grenen udsendte en diger folder om, hvilke dårligdomme, der kunne blive kureret eller lindret, hvis man badede.

Marienlyst badehotel. I dag ville man ikke kunne bygge hotel så tæt på vandet.

Efterhånden blev kredsen af hotelgæster udvidet, og i perioden mellem første og anden verdenskrig finder man badehotellernes glansperiode. Men efter anden verdenskrig begyndte det at gå nedad med interessen. Sommerhusbyggeriet gik i gang i større stil, og i øvrigt begyndte charterrejserne også efterhånden at tilbyde en alternativ badeferie med indbygget garanti for solskin og varmt badevand.

Ikke desto mindre fik de tilbageværende badehoteller en renæssance i vores eget årtusind, men det satte finanskrisen en stopper for. "Badehoteller kan mærke krisen", fortalte Jyllands-Posten tilbage i 2010. I kølvandet på faldende boligpriser, bankkrak og meget andet var opholdet på et badehotel noget, der blev sparet væk, og det satte en bremse for "badehotellernes renæssance".

Fremgang for badehotellerne

I dag lyder der mere optimistiske toner. En ny analyse, som brancheorganisationen Horesta i skrivende stund er ved at lægge sidste hånd på, fortæller, at badehotellerne klarer sig bedre end andre sammenlignelige hoteller, og at der er en fremgang i antallet af solgte værelser sammenlignet med sidste år. Det siger ikke nødvendigvis meget i sig selv, medgiver Horestas administrerende direktør, Katia K. Østergaard, men udviklingen er positiv.

- De er på vej i den rigtige retning, konstaterer hun.

Katia K. Østergaard er ikke tvivl om, at både tv-serien "Badehotellet" og serien "Danmarks dejligste badehoteller", som TV 2 sendte i 2014, har været med til at give badehotellerne medvind både blandt danske og nordiske gæster.

- Øget fokus og billeder på film og tv betyder rigtig meget. Det øger lysten til selv at opleve det, siger hun.

- Du bliver inspireret, fordi du ser omgivelserne på en anden måde, end hvis du sidder og læser i en brochure eller kigger på et billede på internettet. I "Danmarks dejligste badehoteller" fik du fortællingen om stederne, hørte om medarbejderne, historien og så videre. Omvendt har fiktionen i "Badehotellet" den fordel, at du ser det igen og igen, og hvis du ikke får set den én søndag, så ser du det nok den næste, siger hun.

- Det er simpelthen et spørgsmål om, at kendskabsgraden bliver udvidet. Du når ud til et publikum, som måske ikke tænker over, at ferieformen findes, på en anden måde end traditionel markedsføring kan.

Pleje for sjælen

"I masser af år har vi holdt oplevelsesferier med tempo og aktiviteter. Men nu er vi ikke længere interesserede i, at tingene skal gå hurtigt. Vi vil finde ind til os selv og have stilstand og fordybelse. På et badehotel sker der ikke en skid. Der er kun vand, gåture, lækker mad og masser af søvn. Det er ren pleje af sjælen."

Sådan sagde livsstilseksperten Julia Lahme til Tvtid.dk i forbindelse med, at hun medvirkede i "Danmarks dejligste badehoteller".

Set med nutidige øjne var livet på badehotellerne i gamle dage formentlig heller ikke særligt actionpræget, mener Jørgen Hansen. Meget af tiden er gået med måltiderne, der var måske musikalsk underholdning om aftenen, man spillede spil, og formentlig blev der læst en masse bøger.

- Jeg tror ikke, at de kedede sig, men med det tempo, vi har på underholdningsmaskineriet, ville vi nok synes, at det var dræbende kedeligt.

Så med den tids blik har det ikke nødvendigvis været en meget stille og tilbagetrukket tilværelse?

- Nej, det tror jeg ikke, men det har været en tilværelse, der foregik på et mere reduceret niveau, end det gjorde derhjemme. I udtrykket "at tage på landet" ligger der, at man ændrer sin livsstil en smule.

Autentisk nostalgi

Man skal heller ikke undervurdere, at badehotellernes gæster før i tiden ofte kendte hinanden, fordi de var stamgæster. Det har givet masser af muligheder for samtale.

- Man valgte sit hotel, og så kom man igen år efter år. Når man ser gæstebøgerne fra nogle af de gamle badehoteller, kan man for eksempel finde en direktør fra Aarhus, der kom på samme hotel 23 år i træk. Man vidste, hvad man gik ind til, og man mødte stort set de samme mennesker sommer efter sommer.

En serie som TV 2's "Badehotellet" kan mærkes på gæsteantallet, fortæller brancheorganisationen Horesta.

Jørgen Hansen er ikke i tvivl om, at de gamle badehoteller stadig har stamkunder. Men nye gæster kommer også til. Foruden den sjælepleje, som Julie Lahme fremhævede, peger han også på, at nostalgien trækker. Ofte er det en del af pakken, at man kan kombinere gastronomiske oplevelser og moderne spakure med værelser, hvor der ikke er tv eller eget bad og toilet.

- Selvfølgelig er der meget, der er moderne på nutidens badehoteller, men der er en atmosfære af gamle dage, som mange gerne vil opleve den. Man kan vel sige, at der ikke findes nostalgi uden en vis grad af autenticitet. Hvis der ikke er fjernsyn på værelset, hvis badekåben skal hænges op på et søm på døren, og man skal ud på gangen for at finde toilettet, er det fordi, det har været sådan fra begyndelsen. Det vil mange synes er en del af oplevelsen og acceptere, selvom deres næste ferie måske går til et luksushotel i Dubai. Som ferieindivider er vi i stigende grad kamæleoner i den forstand, at vi holder mange forskellige slags ferier, siger Jørgen Hansen, der også peger på en anden, meget væsentlig grund, som giver de gamle, klassiske badehoteller en ubetinget fordel.

- Hotellerne blev bygget, før der var noget, der hed strandbeskyttelseslinje og den slags, så de ligger så ideelt, som man kan forestille sig, og beliggenheden spiller selvfølgelig en rolle. Hvor mange steder i Danmark kan man tage sin morgenkåbe på, spadsere 50 meter og så være i bølgerne?

Badehoteller


  • Der ligger godt 40 badehoteller spredt ud over hele landet. Flest i Nordjylland og langs den jyske vestkyst, men der ligger også flere badehoteller ud til Lillebælt, på Nordsjællands kyst og på Bornholm.
  • Da de danske badehoteller skød op i årtierne omkring 1900, var det især samfundsspidserne, der kom. De indlogerede sig i flere uger og havde tjenestefolk med. For de knap så velbeslåede skød der også badepensioner op flere steder.

  • Badehotellerne havde deres storhedstid i perioden mellem første og anden verdenskrig.

  • På nogle områder mindede livet dengang tilsyneladende om nutiden. I hvert fald kan man hos Emma Gad både finde råd om ferieflirter og passende påklædning på fællesarealer: Man skal ikke forlove sig med en, man har mødt på et badehotel, og sandaler og forblæst hår passer sig ikke i restauranten, lød det i 1918 fra takt og tone-eksperten.

Kilde: visitdenmark.dk og visitnordsjaelland.dk



Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce