Annonce
Varde

Badesæsonen ved Vardes vestkyst forskånet for drukneulykker

Trygfonden Kystlivredning er til stede på tre strande i Varde Kommune. Det er strandene ved Vejers, Henne og Hvidbjerg. PR-foto
TrygFonden Kystlivredning advarer strandgæsterne mod at blive taget af strømmen.
Annonce

Vestkysten: Det danske sommervejr holder lige nu mange fra at hoppe i det salte og brusende Vesterhav. Men de der gør, kan udsætte sig for unødig fare. Både for dem selv og de, der skal redde dem.

For under bølgerne lurer revlehullerne.

- Er man ved vestvendte kyster, er der risiko for revlehuller, som giver stærk understrøm. Der er store bølger, som kan være sjove at kaste sig ud i, men de er også meget kraftfulde og kan vælte dig omkuld, og strømmen kan trække dig med ud fra kysten, siger Anders Myrhøj, der er kystlivredningschef i TrygFonden Kystlivredning, i en pressemeddelelse.


Vinden giver hvert år anledning til farlige situationer, hvor livredderne henter folk ind fra vandet, og jeg forudser, at vi kommer til at se redningsaktioner på grund af vinden i den kommende uge.

Kystlivredningschef Anders Myrhøj, TrygFonden Kystlivredning


Hvis det sker, skal man ikke kæmpe imod, men forsøge at bevare roen. Søg derefter hurtigst muligt til siden, og svøm derefter ind mod land, lyder rådet.

Annonce

Førstehjælp 17 gange

TrygFonden Kystlivredning er til stede i Varde Kommune på strandene ved Hvidbjerg, Vejers og Henne og har i perioden fra den 26. juni til den 5. juli ikke haft en eneste livreddende aktion. I forrige uge var strandene ellers proppet med badegæster i det vidunderlige sommervejr, som nu er blevet lidt mere efterårsagtigt.

I perioden er der ydet førstehjælp 17 gange. Der er tale om badegæster, der eksempelvis har skåret sig eller fået et bistik. 82 gange har livredderne forebygget mulige farer. Blandt andet ved at kalde folk ind, der er kommet for langt ud.

Men livredderne bruger langt mest tid på at oplyse strandgæsterne med brochurer, så de kan få en problemfri og sikker badedag. På strandene i Varde Kommune har livredderne haft 569 oplysende indsatser.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Friture satte ild i køkken

Danmark

Fundings analyse: Når Messerschmidt bliver forfremmet, skal du lægge mærke til disse tre ting

Regionalt For abonnenter

Underretninger om belastede børn fortsætter på rekordhøjt niveau: Ekspert savner viden bag tallene

Danmark

Messerschmidt bliver forfremmet: Afløser Espersen som næstformand i DF

Annonce