Annonce
Kolding

Bag facaden på sygehuset: En kritisk patient ankommer med fuld udrykning

Selvom det kan virke som mange læger og sygeplejersker rundt om én patient, er der ingen, der træder hinanden over tæerne. Alle har styr på, hvad de skal gøre. 18-årige Jonas Johansen fortalte, efter han var blevet undsøgt, at han havde oplevet lægernes arbejde som effektivt og problemfrit. Foto: Søren Gylling
Kom med ind bag facaden på akutafdelingen på Kolding Sygehus. JydskeVestkysten har været fluen på væggen i akutafdelingen en hel dag, og i fire kapitler kan du møde både læger, sygeplejersker og patienter. Dette er andet kapitel.

Kolding: Lægerne og sygeplejerskerne på traumestuen hyggesnakker. Der er kun få minutter til, en patient, der måske har indre blødninger, ankommer. Traumeholdet har stået her før og ventet på en patient, der måske svæver mellem liv og død og er på vej med fuld udrykning.

Med ét ændres stemningen på stuen. Fra munter til fuld koncentration. Fra en summen af stemmer til fuldstændig stilhed. Den overlæge, der skal lede traumeholdet, er netop trådt ind på stuen, og han opremser de vigtigste informationer om den patient, der kun er få minutter fra Kolding Sygehus.

- Jonas på 18 år. Han er blevet kørt ned på sin scooter. Han er selv kørt hjem og har selv kontaktet egen læge, der har sendt ham her til. Jonas har blod i sin urin, siger overlægen.

To ambulancereddere ankommer med Jonas Johansen, der ligger fastspændt på en båre.

Annonce

Akutafdelingen

  • I Danmark er der 21 akutafdelinger, og afdelingen på Kolding Sygehus åbnede i 2016.
  • Akutafdelingen skal sikre, at den akutte, syge patient har én indgang til sygehusbehandling.
  • I akutafdelingen modtager og plejer personalet medicinske, organkirurgiske, ortopædkirurgiske, karkirurgiske, hjerne-nerve sygdomme og kvindesygdomme patienter, som er henvist fra privatpraktiserende læge, vagtlæge eller ambulatorier.
  • Indlæggelsestiden er højst 48 timer, inden patienten bliver udskrevet eller overflyttet til en relevant specialafdeling.
  • Skadestuen i Kolding, som er en visiteret skadestue, hører også til akutafdelingen.
  • På en gennemsnitlig dag behandler akutafdelingen cirka 140 patienter, hvor fire-fem af dem er akutte patienter.

Fire traumepatienter

Ud af de i gennemsnit 140 patienter, der hver dag kommer ind på akutafdelingen på Kolding Sygehus, er fire af dem traumepatienter eller på anden mulig måde i livsfare. Det er de allermest kritiske patienter, der kommer ind som traumepatient, og når en sådan patient bliver varslet fra ambulanceredderne, sættes et helt særligt beredskab i gang.

Fem-ti minutter før patientens ankomst til sygehuset trykker en sygeplejerske på en knap. En slags brandalarm. Traumealarmen udløser en række medarbejderes telefoner, som straks begynder at bimle og bamle. Og det bliver de ved med, indtil medarbejderen har svaret. Telefonen viser traume, og det betyder, at medarbejderen skal smide, hvad han har i hænderne. For om lidt skal han være med til at redde liv.

- Når der kommer en patient, der er rigtig dårlig, fordi han er meget syg eller kommet alvorligt til skade, så skal alle dem, man kan forestille sig, der er brug for, stå klar. Det betyder, at vi ikke skal til at finde en ny læge, hvis der er brug for en anden, og vi skal ikke bruge tid på at rigge til. Hele idéen er, at der på traumestuen er alt, hvad der på nogen måde kan tænkes at blive brug for af folk og udstyr, forklarer Poul Henning Madsen, ledende overlæge på akutafdelingen.

Er der noget galt?

Et digitalur tikker. De røde tal på uret viser helt ned til tiendedele af sekunder. Tid er afgørende for, om en traumepatient overlever.

- Er der noget galt med mig? spørger Jonas Johansen bekymret.

Lægerne kan ikke give ham et svar endnu. Han skal først i CT-scanner, inden det kan afgøres, om han har indre blødning. Røntgenbillederne giver intet svar.

Det var ellers i dag, den 18-årige skulle have landet sig et nyt job. Han skulle til jobsamtale og havde iklædt sig sit pæneste og fineste tøj. En splinterny polo fra Hugo Boss og et par bukser, der kun findes i få eksemplarer.

Men da Jonas var på vej rundt i en rundkørsel gik det galt. En bilist overså og påkørte ham, mens han kørte med omkring 30 kilometer i timen. Scooteren blev slået væk under ham, og han endte på jorden med en 70 kilo tung scooter over sig.

- I har ikke klippet min trøje op, har I? Den er helt ny og har kostet 1100 kroner, siger han.

Det må lægerne meddele ham, at de altså har, mens de trykker ham på kroppen, vender ham om på siderne og undersøger ham fra ende til anden.

Behandlersygeplejerske Maibrit Carlsbæk fortæller, at patienterne faktisk ofte spørger ind til deres tøj.

- Det er nogle gange det, der er nemmest at forholde sig til for patienten. Det kan være overvældende at se alle de mange læger og vide, man skal ind i en stor scanner om lidt, siger Maibrit Carlsbæk.

Jonas er særdeles snakkesaglig fyr, selvom han er omringet af et væld af læger, der prøver at finde ud af, om der er noget alvorlig galt med ham. Men patientens overskud hører nødvendigvis ikke sammen med skadernes omfang.

- Der er mange, der har overskud, men det kan også være en slags flugt fra virkeligheden. Unge mennesker kan også godt kompensere for, at de er kommet til skade. De har kræfter til at holde sig kørende, men lige pludselig kan de ikke mere, og så får de det rigtig dårligt, siger Maibrit Carlsbæk.

Bag facaden

I fire kapitler kan du komme med bag facaden på akutafdelingen på Kolding Sygehus.

Kapitel 1: Her kan hverdagen ændre sig på et splitsekund

Kapitel 2: En kritisk patient ankommer med fuld udrykning

Kapitel 3: Simon er en helt ny slags læge

Kapitel 4: Simon stod over for en patient, der var timer fra at dø

Traumehold

Enhver traumepatient bliver mødt af et traumehold. Holdet består af en lang række læger, der har hvert sit speciale. Der er læger, sygeplejersker, bioanalytikere, radiografer, portører og sekretærer. Men selvom holdene består af mange forskellige faggrupper, er der ingen forvirring. Alle ved, hvad de skal lave. Og selvom det kan virke overvældende for patienten at blive mødt at et hold på ti mennesker, så skal patienten ikke frygte, at holdet træder hinanden over tæerne.

Traumeholdene består næsten aldrig af præcis de samme medarbejdere, så det kan være svært at huske alle navne. Derfor sætter medarbejderne farvede klistermærker på skuldrene, så alle ved, hvilken funktion de har.

- Det er kun ved de patienter, hvor det virkelig haster, at vi sætter traumeholdet ind. Vi skal ikke sætte sygehuset i stå hele tiden. Hele fidusen er, at vi bruger traumeholdet i de situationer, hvor minutter gør en forskel for patientens sikkerhed eller liv, siger Poul Henning Madsen.

Ambulancen var kørt med fuld udrykning, både da den skulle hente Jonas, og da han skulle køres på hospitalerne. Da redderne ankom til traumestuen, rettede alle ansatte fokus med redderne, der kort og præcist oplyste, hvad der var galt med Jonas.Foto: Søren Gylling

Resultatet

Lægerne kæmper lidt med at få Jonas til at ligge ordentligt i CT-scanneren. Han er to meter høj, og der er lidt bøvl med at få armene placeret rigtigt. Men efter lidt rumsteren bliver han kørt ind i scannerens mørke.

Imens venter lægerne på resultatet af scanningen.

- Han kunne sagtens have indre blødninger. Jeg har for nyligt set en patient, der havde de samme symptomer som Jonas, siger en af lægerne.

- Hva' så, er der noget galt med mig, lyder det i højttaleren, som er koblet til mikrofonen i scanneren.

Lægerne kan overbringe Jonas en glædelig nyhed. Scanningerne viste ingenting, og om lidt får Jonas Johansen lov til at tage hjem. Han har fået nogle knubs, da han blev smidt af scooteren, men der er ikke noget farligt i vejen med ham. Ti minutter senere er han i tøjet igen og klar til at tage hjemad.

- Jeg er glad og lettet, men jeg havde en idé om, at der ikke ville være noget galt. Derfor kunne jeg også ligge og snakke. Det kan man jo lige så godt i stedet for at være et brokhoved, siger Jonas efterfølgende.

Mens Jonas blev undersøgt i scanneren, stod en stor gruppe læger og sygeplejerske og ventede på, hvordan scanningerne ville blive. Imens blev der snakket lidt om, hvad de troede, der var galt med ham. Jonas viste overskud under scanningen og spurgte interesseret ind til tekniske ting om scanningen.Foto: Søren Gylling
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Berusede unge bilister på stribe

Leder For abonnenter

Naturligvis har bro følger

Før etableringen af den faste forbindelse over Storebælt var den ingen ende på bekymringerne. Fisk, fugle og pattedyr ville blive truet, måtte man dengang forstå. Efter hensynet til samfundets interesser samt følgerne for flora og fauna blev holdt op mod hinanden, blev bro og togtunnel alligevel bygget. Som bekendt gik verden ikke under. Nu foreligger en rapport om de naturmæssige konsekvenser af en bro mellem Als og Fyn. Vurderingen blev udarbejdet i januar, men er først nu offentliggjort. Forklaringen på forsinkelsen er ukendt, men måske har Vejdirektoratet slet og ret skammet sig over konklusionens banalitet. Broen vil medføre uoprettelig påvirkning af natur og dyrelivet både i anlægs- og driftsfasen. Naturen vil blive påført skader, der ikke kan gøres om, vurderer specialisterne således. Og ja, det er givetvis korrekt. Sådanne konsekvenser ligger i anlægsarbejders natur. Selv en mindre cykelsti forandrer landskabet for bestandigt. Musereder bliver ødelagt, frøer fordrevet og regnormene kan ikke længere komme op. Men skulle man af den grund undlade at sikre børns liv og førlighed på skolevejen? Svaret giver vist sig selv. Naturligvis er sammenligningen sat på spidsen og konsekvenserne af et brobyggeri ulig større end følgerne af en cykelsti. Men der kan alligevel drages nogenlunde ens konklusioner. Fordele og ulemper skal afvejes. Vi skal passe på vores miljø – ikke mindst når der er tale om et sårbart område som farvandet mellem Als og Fyn. Vil byggeri og drift have katastrofale konsekvenser for naturen, må planerne opgives. Broen skal heller ikke etableres, hvis det ikke giver overordnet mening økonomisk og samfundsmæssigt. Til gengæld skal der bygges, hvis hensynet til vores fælles bedste taler for det, og der ikke er udsigt til virkelig alvorlige skader på omgivelserne. Vi må ikke ende samme sted, som vores naboer mod syd, hvor naturklager kan forsinke etableringen af vigtig infrastruktur i år eller nogle gange ligefrem årtier.

Danmark For abonnenter

Myndighederne vil stoppe ham: - Jeg er den bedste omskæringslæge i Skandinavien

Annonce