Annonce
Erhverv

Bag om krisecenter for mænd

Krisecentret for mænd holder til i Prinsessegade og har Carsten Nicolajsen som leder. Foto: Peter Leth-Larsen

Fredericia: Center for mænd i krise begyndte sit virke 1. juni 1995 i Sjællandsgade 17 A.

Inden da havde en gruppe med Aase Kaae i spidsen været i gang med at skabe økonomisk og lokalemæssig baggrund for et tilbud, der hed "Krisecentret Stedet."

Hensigten var at skabe et center, der svarede til Fredericia Krisecenter, som er for kvinder.

Da den plan ikke umiddelbart kunne realiseres, blev der indgået en aftale med Nicolai-tjenesten om at dele lokalerne i Sjællandsgade 17. Her kunne "Stedet" etablere en rådgivning – samt til helt akutte situationer – én seng. Det første år var der tale om 122 henvendelser og 16 overnatninger.

1. september 1998 blev sengeantallet udvidet til to, og antallet af overnatninger steg til 356 på et år. I juni 2000 flyttede "Stedet" til adressen i Oldenborggade, hvor der med hiv og sving (sofaen i stuen, madras i køkkenet og kontor) kunne være fem overnattende. Samtidig blev arbejdet med mændene mere intenst med par-terapi og personlig rådgivning.

I sommeren 2003 flyttede centret en etage op og fik permanent fire sengepladser. I en periode var der også tale om tre udslusnings-lejligheder.

Driften er lagt hænderne på en række frivillige mænd og kvinder og via en telefonordning er der tale om et døgntilbud til mænd i krise.

Det nuværende "Krisecenter for Mænd i Fredericia" i Prinsessegade 81 A har fem medarbejdere, hvoraf nogle får løn.

Kilde: mandekrisecenter.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Grebet i luften: En køn historie

Tilbage i 1990erne undersøgte danske forskere hvilken voksen, der havde størst betydning i et barns liv. Måske til irritation for ligestillingsfrontkæmperne tronede mor øverst på soklen og sikkert med et guddommeligt lys i baggrunden. Herefter fulgte yndlingspædagogen i børnehaven, legekammeraterne, og så fremdeles nedad på ranglisten, indtil far dukkede op. På samme plads som tilfældige bekendte af familien og naboens kat. Det var en værre historie, og siden har mange mænd oppet sig gevaldigt og lært at gå med babysele, ja nogle har strammet sig virkelig an og fået en fødselspsykose. Ellers også hænger det måske sammen med, at begreberne familie og far og mor er blevet mere elastiske størrelser, hvilket kan give udviklende samtaler på legepladsen: - Hvem er den dame der? - Det er min mor. - Hvem er så damen ved siden af? - Det er min far. Endelig er der dem, der helt undgår konflikten om far og mor ved at introducere udtrykket en forælder. Smag på ordet. En kønsneutral sutsko. Men det passer måske godt til en tid, da køn er i vælten og noget man vælger, lige som man vælger skjorter fra bøjlen. På Facebook kan man efter sigende vælge mellem 71 køn. Det kan selvfølgelig give beskæftigelse på de lange vinteraftener – lidt lige som at lægge puslespil med 1500 brikker - men jeg ikke er sikker på, at jeg har lyst til at tænke på, hvordan nummer 71 ser ud. Hvordan er det endt der? Og hvornår kommer fænomener som ”mors dag ”og ”fars dag” under beskydning? For det ligner strengt taget en kønsstereotyp af de værre. Man kunne med held – det ville også være meget rationelt – finde det svenske udtryk ”hen” frem. Så kan man slå de to dage sammen og undgå i hvert fald én tur i butikker: - Værsgo og glædelig hens dag. Jeg er så ikke sikker på, at de kvinder, der havde vænnet sig røde roser og dyr chokolade, vil blive begejstret for en gave af mere neutral karakter. Et kinesisk waterpas til 20 kroner eller hvad man i en anden kønsstereotyp tid ville give som fars dags gave. Tværtimod er jeg ret sikker på, at hammeren ville falde. Men selvfølgelig ikke fars hammer.

Annonce