Annonce
Varde

Bager er frustreret over Nets: Udgifter er eksploderet

Ditte Hansen: - Det er frustrerende, at prisen bare stiger, og der er monopol. For Dankortets vedkommende er der kun én udbyder, og det er Nets, og Dankort tegner sig for langt de fleste af vores ekspeditioner. Foto: Yvonn Tittel
Ditte Hansen i Hansens Bageri er frustreret over udgifterne til Nets. På ni år er de steget med 260 procent, og bageriet har ikke noget alternativ.

Varde: Mens hendes mand og de mange medarbejdere har travlt i bageriet, hober fakturaerne sig op på kontoret ved siden af butikken i Hansens Bageri på Nordre Boulevard i Varde.

Det er her, Ditte Hansen huserer. Hun har ansvar for al papirarbejde, og her op til jul må hun give op og bare sørge for at ekspedere fra den vigtigste side og lade resten ligge til efter nytår.

Men midt i al travlheden er der en ærgrelse, der gnaver i ægteparret, der har bageriet. Den konstant stigende regning til Nets, der sørger for driften af de elektroniske betalingssystemer.

Annonce

Hvad er Nets?

  • Nets er en forkortelse for Northern European Transaction Services, som er den førende leverandør, når det gælder elektroniske betalingsløsninger.
  • Tidligere hed Nets PBS, Pengeinstitutternes Betalings Systemer, men i 2007 fusionerede PBS med norske BBS og blev til Nets.
  • Nets tilbyder de samme løsninger, som Pengeinstitutternes Betalings Systemer tidligere gjorde, fra sit hovedsæde i Ballerup i Danmark.
  • Nets er eneste udbyder på Dankort, og Nets varetager også driften af blandt andet NemID.

Nets er eneste udbyder

- Det er frustrerende, at prisen bare stiger, og der er monopol. For Dankortets vedkommende er der kun én udbyder, og det er Nets, og Dankort tegner sig for langt de fleste af vores ekspeditioner, siger Ditte Hansen.

Hun har gennemgået en tilfældig dags strimmel fra en af bageriets tre kasser, og her er der betalt med Dankort i 92 procent af dagens mange transaktioner.

- Vi har for eksempel skiftet kasseterminaler sidste år, fordi priserne bare steg. Men det er et marked med mange udbydere, så ved at skifte fik vi prisen ned til halve, fra 20.000 kroner årligt ved vores sidste udbydere til 10.000 kroner nu, siger Ditte Hansen.

Prisstigning på 260 procent

Det er næsten det, der frustrerer hende mest. At hun ikke har et valg i forhold til Nets.

- Nets inddeler butikkerne i abonnementsgrupper efter antal transaktioner. I år er vi røget over 100.000 transaktioner, og så stiger prisen fra 26.376 kroner om året til 46.084 kroner årligt for Dankortet, og 24.000 kroner for de andre kreditkort. Da vi åbnede herude i 2010, betalte vi 19.742 kroner for det hele, siger Ditte Hansen.

Groft sagt er bageriets pris til Nets steget med 260 procent, næsten ti gange så meget, som de 27 procent prisen på et rundstykke er steget i samme periode - fra 5,50 kroner til 7 kroner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Kalmar-huse reddet fra konkurs

Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

Kolding

Genoptager omdiskuteret samarbejde: Konsulenter på resultatløn skal igen finde besparelser på udsatte borgere

Annonce