Annonce
Erhverv

Bagerkæden Emmerys må sluge endnu et milliontab

Bagerkæden Emmerys må tage endnu et millionunderskud, viser nyt regnskab. (Arkivfoto)

Det seneste regnskabsår blev endnu et i rækken med millionunderskud for kæden Emmerys, viser regnskab.

Selv om bagerkæden Emmerys i flere år har arbejdet på at rette op på forretningen, er resultaterne stadig negative. Det viser det seneste regnskab for kæden, der blev offentliggjort onsdag.

Regnskabet dækker perioden det sidste halvår af 2017 og første halvår af 2018. Resultaterne betegnes om "mindre end forventede og utilfredsstillende".

- I forbindelse med en ny strategi i foråret 2017 har fokus været en øget servicegrad i butikkerne samt øget kompetenceniveau på centrale funktioner.

- Disse strategiske ændringer har medvirket til et øget omkostningstryk. Derudover er der i løbet af det forgangne år igangsat en række kampagne aktiviteter. Målet med disse kampagner har været at øge omsætning ved øget trafik.

- Mens trafikken i butikkerne er steget væsentligt, har det ikke bidraget til dækningsbidraget på et tilstrækkeligt ønsket niveau, skriver Emmerys.

Kædens fem butikker i Aarhus og 25 i København måtte se bruttofortjenesten - der er salget minus de direkte omkostninger - falde en smule til 59,1 millioner kroner i året. Underskuddet er dog næsten fordoblet til 18,7 millioner kroner.

Samlet har selskabet tabt 30,6 millioner kroner over de sidste tre regnskabsår. Og efter det seneste regnskab var egenkapitalen da også stærkt negativ.

Sidste år fik Emmerys dog en ny, hovedrig medejer i milliardær og baron Johan Wedell-Wedellsborg, der købte 20 procent af selskabet.

Han ejer shippingselskabet Weco. Desuden har han en større luns af sandwich- og juicekæden Joe & the Juice.

Selskabet er i forvejen ejet af Hans Henrik Preisler. Han reddede kæden, da den gik i betalingsstandsning i 2011.

Ejerne har efter regnskabet for 2017/18 skudt millioner ind og genoprettet egenkapitalen.

- Fokus i det kommende år vil være at skabe balance på den daglige drift.

Indsatsområderne vil være på omsætning, omkostninger samt dækningsbidrag.

- I det kommende år vil ledelsen optimere samt udvikle sortiment til at sikre en relevant og attraktiv produktportefølje på tværs af års- samt højtider, skriver Emmerys om det kommende år.

Emmerys har sine rødder tilbage til 1897. Man startede i sin nuværende form i 1996, da kokken Per Bruun overtog bageriet og gjorde det til en kæde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Mens regeringen tøver, holder danskerne i kø

Læserbrev: Omtrent fire måneder er der gået, siden den socialdemokratiske transportminister, Benny Engelbrecht, proklamerede i JydskeVestkysten, at han for længst er trukket i arbejdstøjet, og at der fra regeringens side bliver arbejdet hårdt på en ny infrastrukturplan. Noget vi i Venstre selvsagt var glade for at høre. Nu er der som sagt gået over fire måneder, og på kalenderen står der 2020. Mere end et halvt år er gået, siden Socialdemokratiet flyttede ind i regeringskontorerne, og danskerne er endnu ikke stillet en infrastrukturplan i udsigt. Mens trafikken på de danske veje snegler sig afsted, og borgere og virksomheder bruger mere tid på kø og trængsel, kan transportministeren end ikke sætte et årstal på en ny infrastrukturplan. Alle os sydjyder må således gå rundt i uvished – vi ved ikke, om vi er købt eller solgt. Og uvisheden skaber selvfølgelig bekymring. For hvad skal der ske med Ny Midtjyske Motorvej? E45/E20 ved Kolding? Rute 11 fra Korskro til Varde? Eller for den sags skyld opgraderingen af Rute 11 til Tønder? Ingen ved det. Sidste år kom vi i Venstre i mål med en aftale om at investere mere end 110 milliarder kronet i vores infrastruktur frem mod 2030. Investeringer, som ville sikre vækst og bosætning over alt i Danmark. Derfor er det mildest talt bekymrende, at vi i Sydjylland ikke kan vide os sikre på, om de investeringer, som vi i Venstre var med til at aftale, overhovedet bliver til noget. I Venstre vil vi arbejde for, at vi hurtigst muligt bliver indkaldt til forhandlinger om en infrastrukturaftale. Vi kan ikke vente længere. For når borgere og virksomheder holder i kø koster det samfundet 20 milliarder kroner om året. Derfor er en god og sammenhængende infrastruktur helt grundlæggende for fortsat vækst og udvikling. Noget som er altafgørende, hvis vi skal investere i velfærd og grønne løsninger. Så alt imens regeringen har skudt endnu et løfte til hjørne, må vækst og udvikling sættes på pause.

Vejen

Langtfra nogen faneflugt i Stenderup

Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Annonce