Annonce
Aabenraa

Bak op om arbejdet i Aabenraa Sogn

Annonce

Læserbrev: Uanset hvem du er, vil jeg opfordre dig til at komme og deltage i valgforsamlingen i Sønderjyllandshallen tirsdag 15. september kl. 19.

Vi håber, der kommer mange, så husk at komme i god tid!

På valgforsamlingen får du mulighed for at høre om menighedsrådets arbejde og for at give din mening til kende ved at deltage i debatten og i afstemningen om de på aftenen opstillede kandidater.

Inden deltagelse i mødet vil jeg opfordre dig til at overveje, om du kunne tænke dig at opstille på valgforsamlingen. I det afgående menighedsråd udtrykker op imod halvdelen, at de ikke ønsker at genopstille.

Derfor er der brug for nye gode kræfter, som ønsker at gøre en aktiv forskel for liv og vækst i vores fælles store sogn med 15 folkevalgte medlemmer.

Aabenraa Sogn har ansvaret for ”folkets kirke” i Aabenraa og skal kunne rumme alle i sognet på tværs af generationer, kultur og baggrund.

Den kirke, jeg ønsker og holder af, er netop rummelig i ordets fulde betydning - uanset om man som medlem bruger kirken lidt eller meget.

Derfor ønsker jeg, at der bliver valgt et nyt menighedsråd, som sammen vægter dialog, ansvarlighed og fælles beslutninger, hvor der er plads og rum til respektfuld forskellighed.

Det bør og skal være forcen ved vores fælles sogn med bl.a. tre kirker, seks præster, mange medarbejdere og frivillige.

Så kom og bak op om arbejdet i Aabenraa Sogn - DIT sogn!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde For abonnenter

Barn skulle onanere med børste, og ung kvinde blev voldtaget: Læs uddrag af anklageskrift mod 22-årig fra Varde

Annonce