Annonce
KIF Kolding

Balling om KIF Koldings kurs mod slutspillet: Vi skal vinde vores hjemmekampe

Peter Balling var igen eminent, da KIF Kolding slog Århus 32-27. Arkivfoto: Ole Nielsen.
KIF-topscorer Peter Balling vil have sejre hjemme mod Lemvig-Thyborøn og TMS Ringsted i holdets jagt på en billet til slutspillet. Fredagens sejr over Århus var et vigtigt skridt.

JV I KOLDING: Peter Balling er i gang med sin første sæson for KIF Kolding, men han var inden fredagens ligakamp blevet bekendt med hvor længe, det er siden, KIF har slået Århus.

- Jeg fik at vide den anden dag, at det er fem år siden, smilede han.

Det er det ikke længere.

KIF slog Århus 32-27 og rykkede dermed nærmere en billet til slutspillet.

- Lige nu tager alle point fra alle, så man skal virkelig holde skruen i vandet for at komme med i slutspillet. Det var helt klart en vigtig sejr. Nu tænker jeg, at vi fik skåret Århus fra som et af holdene. Så er der Fredericia og Ribe-Esbjerg, der presser på bagfra, sagde højrebacken.

Samtidig med sejren i Kolding fik Ribe-Esbjerg et point hjemme mod GOG og er tre point efter KIF. Det samme som Fredericia.

- Alt kan ske, men vi har i hvert fald to vigtige hjemmekampe, som jeg vil sige, vi skal vinde for at komme i slutspillet, og så må vi se, om vi kan tage nogle bonuspoint i Skjern og Holstebro, sagde Balling med henvisning til hjemmekampene mod Lemvig-Thyborøn og TMS Ringsted.

Annonce

En god grobund

Først og fremmest kunne Balling glæde sig over, at det meste lykkedes for hans hold fredag aften.

- Hvis vi havde været lidt skarpere og havde ladet være med at lave dumme fejl og brænde nogle chancer, så havde vi vundet endnu større og lukket kampen noget før, mente han.

- Jeg synes, vi gør hinanden gode og sørger for at få skabt de rigtige chancer for hinanden, så det var en fornuftig kamp. Det er grobund for det videre.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Varde For abonnenter

Forældre skuffede over tilsyn fra Arbejdstilsynet i asbestsag

Sydjylland

Onsdag kan sønderjysk restaurant genåbne for op til 50 gæster: - Det er en stor lettelse

Annonce