Annonce
Kolding

Baltic Pipe-byggeplads blokeret af aktivister - 15 anholdt

Baltic Pipe-aktion udløste en større aktion tirsdag morgen.Foto: Søren Gylling
Aktivister har tidligt tirsdag morgen blokeret byggepladsen til Baltic Pipe. Ifølge avisens oplysninger er et stort politiopbud på stedet, mens demonstranter har planlagt at lænke sig til byggepladsen.

Gl. Ålbo: Et antal demonstranter har tirsdag morgen blokeret for anlægsarbejdet for Baltic Pipe på den jyske side. Ved byggepladsen ved Gl. Ålbo ved Fænøsund gik demonstranterne i følge avisens oplysninger i aktion kl. 7.

Kort før klokken 8 var seks-syv politibiler på stedet, hvor demonstranterne er brudt ind over trådhegnet og har lænket sig til maskiner. Det fortæller et øjenvidne på stedet.

Ifølge Sydøstjyllands Politi er der 15 anholdte.

Annonce

- Tidligt i morges trængte en gruppe personer ind på et indhegnet arbejdsområde, tilhørende Baltic Pipeline. Området ligger i Sønder Stenderup, Kolding. Personerne gik bl.a. i gang med at opsætte nogle bannere, og i forbindelse med genoprettelse af ro og orden på stedet er ind til videre 15 personer anholdt. Indsatsen er under afslutning og hændelsen vil herefter blive efterforsket, skriver Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Energinet er bygherre på Baltic Pipe og konstaterede til morgen, at der var brudt aktivister ind på byggepladsen.

- Vi har ansvaret for både vores ansatte og demonstranternes sikkerhed, og derfor har vi bedt politiet tage sig af sagen, oplyser Energinet til avisen.

Drop Baltic Pipe

Ifølge en pressemeddelelse fra aktivisterne mener de, at projektet bør droppes helt, og føler sig derfor nødsaget til at blokere arbejdet. Samtidig ønsker de at skabe opmærksomhed om konsekvenserne ved gasrørledningen.

"Gasrørledningen Baltic Pipe er direkte modstridende med regeringens løfter om grøn omstilling. En førende grøn nation investerer ikke i fossilgas" udtaler Agnes Jensen, deltager i aktionen, i pressemeddelelsen.


Gasrørledningen Baltic Pipe er direkte modstridende med regeringens løfter om grøn omstilling. En førende grøn nation investerer ikke i fossilgas.

Agnes Jensen, deltager i aktionen


Baltic Pipe er en af Danmarks største nye investeringer for fossil energi. Gasrørledningen skal transportere fossilgas fra Nordsøen til Polen fra år 2022 og minimum 30 år frem. Det spænder ben for Polens omstilling til grøn energi og Danmarks egen udfasning af fossile brændstoffer.

"Baltic Pipe minimerer Polens incitament til at udbygge vedvarende energikilder ved at give dem adgang til norsk fossilgas", skriver aktivisterne i pressemeddelelsen.

Aktivisterne håber på, at en øget opmærksomhed på projektet vil presse regeringen til at tage det ansvar, de længe har negligeret. Regeringen investerer nemlig store summer i fossilgas sammenlignet med, hvad der bliver brugt på grøn omstilling.

"Regeringen regner med at afsætte rundt regnet 1,6. mia. kroner om året mellem 2020-2030 til grønne tiltag. Til sammenligning vil den danske del af Baltic Pipe projektet alene koste mellem 6-7 mia. kroner", oplyser aktivisterne i pressemeddelelsen.

Aktionen kommer i hælene på et borgerforslag om at annullere beslutningen om konstruktionen af Baltic Pipe og flere måneder med demonstrationer landet rundt.

Avisen følger sagen.

Linjeføringen af Baltic Pipe sker mellem Gl. Ålebo og Skrillingestrand over Fænøsund. Kort: Energinet
Annonce
Navne For abonnenter

I mange år mærkede tidligere folketingsmedlem ikke efter, når kroppen sagde fra: Nu har Marlene og familien sat forbruget kraftigt ned og taget en stor beslutning

Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg For abonnenter

Sidste skoledag kørte helt af sporet: Fire elever overfaldt 15-årig kammerat med knytnæveslag og skole advarer om nåle i karameller

Sønderborg For abonnenter

Arkæologer har gjort fund i superliga-klassen: Stormandshus fra bronzealderen er dukket op på Als

Sydjylland

Rovfuglene kommer: Kvinde hakket i hovedet

Esbjerg

Mand slog 18-årig i hovedet med baseballbat midt på gågaden: Politiet indledte intensiv jagt

Mød statsministeren: Hun vil have dig til at stemme ja - men hvorfor?

Sønderborg

Stort drama ved gylletank: Mand var kortvarigt bevidstløs

Sønderborg For abonnenter

Politibetjent tiltalt for at misbruge sin stilling: - Han ville ikke lade mig slippe, før jeg ændrede min forklaring

Sif og Andreas vil give mere til jorden end de tager: Sådan kom de i gang uden at stifte stor gæld

Erhverv

Stor virksomhed med 130 medarbejdere i Kolding er solgt til rival for milliarder

Cirkusrevy uden Ulf og Lisbet: Velsmurt underholdning, men ingen latterkramper

EfB

EfB siger farvel til otte spillere

Debat For abonnenter

JydskeVestkysten spørger: Hvad kommer Støjbergs parti til at hedde?

Esbjerg

Alt var tilladt - se vild billedserie og video fra folkeskolernes sidste skoledag: De unge gav den gas i Gryden

Annonce