Annonce
Indland

Bandes forsøg på at indtage Aarhus endte med fred i moské

Scanpix Danmark Stf/Ritzau Scanpix

I 2017 forsøgte LTF at etablere sig i Aarhus. I dag er banden ikke længere i byen, siger politibetjente.

Ankommet i store BMW'er og med en magtdemonstration forsøgte medlemmer fra banden Loyal to Familia (LTF) i 2017 at etablere sig i Aarhus i området ved boligbyggeriet Bispehaven.

Onsdag bliver bandens forsøg på at etablere sig og den efterfølgende fredsmægling rullet ud i Københavns Byret i en historisk sag, der skal afklare, om banden kan forbydes permanent.

To vidner fra politiet fortæller, at LTF's forsøg på at etablere sig i Aarhus begynder i foråret 2017. De er enige om, at LTF ikke længere er i Aarhus.

Ifølge vidnerne sendte LTF medlemmer fra København til Aarhus i foråret 2017.

- Vi så dem komme i ret store biler. Det er typisk sorte BMW'er, siger et af politividnerne.

Samme betjent fortæller, at også bandelederen Shuaib Khan viste sig i Aarhus. Han var netop blevet løsladt i foråret 2017.

Det første markante tegn på LTF’s tilstedeværelse i gadebilledet i Aarhus var 26. maj samme år, hvor LTF ifølge politiet viste sig frem over for den lokale gruppering Brabrandgruppen.

50 mand med ni biler lavede ballade, larm og trusler ved Bazar Vest ifølge politiet.

- Der er en hændelse, hvor vi opfatter en konfrontation mellem Brabrandgruppen og sympatisører og LTF og sympatisører, siger en af betjentene i retten.

- Vi opfatter det som en magtdemonstration - "show of force" - hvor der er store forsamlinger af synlige bandemedlemmer fra hver gruppering, som i kraft af deres synlighed viser deres magt.

Episoden i maj efterfølges af adskillige skudepisoder, og der dannes en konflikt mellem LTF på den ene side og den lokale gruppe Brabrandgruppen på den anden, lyder det fra politiet.

Flere fra banden Black Army, som også var i Aarhus, skifter over til LTF, forklarer et af vidnerne fra politiet i retten.

- Som jeg husker det, begyndte det omkring september at stilne meget af. Vi stoppede med at se de her personer fra København, siger en af betjentene i retten og tilføjer:

- I begyndelsen af december 2017 skulle der være et fredsmæglingsmøde i Grimhøjmoskéen. Der skal være indgået en aftale med nogle krav til de resterende LTF-medlemmer i Aarhus.

- Det var måske Brabrandgruppen, der vandt konflikten. De få resterende aarhusianere i LTF måtte overgive sig. De måtte så ikke befinde sig i Gellerup og andre steder efterfølgende, har jeg hørt.

Oussama El-Saadi, der er formand for Grimhøjmoskéen, vidner også i sagen. Han fortæller, som han har fortalt tidligere i medierne, at der var et mæglingsmøde i moskéen 3. december og et igen en uges tid senere.

Onsdag er 17. retsdag i sagen om forbuddet mod LTF. Der er ni dage tilbage af sagen, der ventes afsluttet efter sommerferien.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce