Annonce
Indland

Bandlyste hadprædikanter må igen rejse ind i Danmark

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Siden april er fem hadprædikanter blevet fjernet fra liste, der giver indrejseforbud i Danmark.

Den australske muslim Ismail al-Wahwah opfordrede i en tale på Nørrebro i 2017 indirekte til væbnet kamp mod vestlige politikere og jøder.

På den baggrund endte han på daværende udlændingeminister Inger Støjbergs (V) såkaldte hadprædikantliste og fik et medfølgende forbud mod at rejse ind i Danmark.

Men tirsdag er prædikanten, der er en ledende figur i den australske afdeling af Hizb ut-Tahrir, blevet fjernet fra Udlændingeministeriets sanktionsliste for udenlandske religiøse forkyndere.

Dermed må han igen rejse ind i Danmark og prædike for danske muslimer.

Det skriver Berlingske onsdag.

Siden april er i alt fem hadprædikanter blevet fjernet fra listen. Af dem er fire muslimske forkyndere. Én er Terry Jones, en amerikansk prædikant der har talt hadsk om homoseksuelle, skriver avisen.

I ingen af ovenstående tilfælde er Udlændingestyrelsen eller Udlændinge- og integrationsministeriet kommet med en forklaring på, hvorfor de pågældende nu igen kan rejse ind i Danmark.

En plads på listen resulterer i et indrejseforbud på to år ad gangen, hvorefter det kan forlænges løbende.

På Berlingskes forespørgsel om, hvad der har ændret sig i de konkrete tilfælde, har Udlændingestyrelsen ikke leveret et svar.

Man henviser i stedet til bemærkningerne i lovteksten til "liste over udenlandske religiøse forkyndere".

Berlingske har spurgt udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye, hvad hans holdning er til, at de benævnte hadprædikanter igen må rejse til Danmark, og om han som minister vil sikre større åbenhed om listen.

I et skriftligt svar skriver ministeren:

- Sanktionslisten er med til at sikre, at hadprædikanter med meget ekstreme holdninger ikke rejser ind i Danmark. Og den er med til at forhindre, at de her prædikanter undergraver danske love og værdier og understøtter parallelle retsopfattelser.

- Jeg har fuld tiltro til Udlændingestyrelsens vurdering af, hvem der skal være på listen. Og så har jeg i øvrigt ikke nogen intentioner om at ændre på ordningen, lyder det.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Annonce