Annonce
Indland

Banebrydende forskning: Cannabis slår resistente bakterier ihjel

Cannabis kan bruges til mange ting - en af dem er at bekæmpe resistente bakterier. Foto: Chris Wattie / Ritzau Scanpix

På Syddansk Universitet i Odense er et lille hold forskere i gang med at udvikle en creme mod resistente bakterier. Og den magiske ingrediens er cannabis. Det slår nemlig resistente bakterier ihjel.

Forskning: Kan cannabis virkelig bekæmpe resistente bakterier? Ja, det er der noget, der tyder på.

Janne Kudsk Klitgaard er forsker ved Klinisk Institut og Institut for Biokemi og Molekylær Biologi på Syddansk Universitet i Odense, og hun har længe arbejdet med at finde løsninger på problemer med antibiotikaresistens i bakterier - primært i stafylokokker. Her har hun blandt andet kigget på hjælpestoffer, hvor man tager et kendt antibiotikum og blander med et såkaldt hjælpestof for at se, om det sammen kan slå resistente bakterier ihjel.

- Et af de stoffer, jeg er rendt på, er cannabidiol - med forkortelsen CBD - fra cannabisplanten. Det har jeg så prøvet at kombinere med nogle forskellige antibiotika, og jeg kan se, at det ganske enkelt slår resistente bakterier ihjel, fortæller Janne Klitgaard.

Hvad er CBD-stoffet helt præcist?

- Der er to hovedkomponenter i cannabisplanten, som man primært taler om; CBD og THC. THC er det, man normalt hører om, når folk ryger cannabis. Det er THC, der giver den euforiserende effekt. CBD derimod reducerer alle mulige forskellige ting, der er skidt for vores krop. Man har blandt andet indikationer på, at det kan hæmme inflammation i vores krop, man får en bedre fordøjelse og for sklerosepatienter kan det hjælpe på smertelindring, siger hun.

Annonce

Stafylokokker er tit det, man ser i forbindelse med sårinfektioner, så derfor prøver vi med en creme, der indeholder denne her kombination, hvor vi tager nogle kendte komponenter og blander sammen i det, jeg vil kalde en synergi - de gør hinanden bedre.

Janne Klitgaard, forsker

WHINN 2018


  1. WHINN (eller "Week og Health and Innovation")-konferencen holdes i disse dage på OCC i Odense. Torsdag er det blandt andet cannabis, der er på dagsordenen, og Janne Kudsk Klitgaard skal i den forbindelse fortælle om sit arbejde med, hvordan medicinsk cannabis virker.
  2. Andre punkter på programmet er for eksempel et foredrag af læge Hans Peder Gravesen om patienternes perspektiv på medicinsk cannabis.
  3. WHINN holdes som del af Det Syddanske Økosystem for eSundhed under European Connected Health Alliance (ECHAlliance) med det formål at fremme samarbejde og koordinere fælles indsatser inden for digital sundhed. Bag WHINN står Odense Kommune, Region Syddanmark, Welfare Tech, OUH, SDU og Healthcare

Kilde: Welfaretech.dk

Forsker Janne Kudsk Klitgaard, Steen Plesner Pontoppidan fra Canna Therapeutic og Ph.d.-studerende Claes Søndergaard Wassmann er holdet, der vil udkvikle en creme mod resistente bakterier. Foto: SDU

Creme mod stafylokokker

Det er derfor, at det er CDB-stoffet, Janne Kudsk Klitgaard sammen med Ph.d.-studerende Claes Søndergaard Wassmann nu skal forske i, finansieret af virksomheden Canna Therapeutic og SDU. De skal blandt andet finde ud af, hvordan CBD-stoffet virker i praksis.

- Vi ved en hel masse om hvad CBD kan, vi ved måske bare ikke helt præcist, hvordan det virker. Vi ved, at når vi kombinerer CBD med antibiotika, kan vi slå bakterier ihjel med det. Ret effektivt. Det har vi taget patent på. Det, vi er i gang med nu i samarbejde med Steen Plesner Pontoppidan fra Canna Therapeutic, er at prøve at finde ud af virkningsmekanismerne. Hvordan er CBD med til at slå bakterier ihjel - sådan helt inde på det molekylære plan. Hvad er der for nogle mekanismer i bakterien, der bliver ødelagt af det? Siger Janne Klitgaard.

Det, de helt konkret skal i gang med at udvikle, er en creme. En creme, hvor blandingen af antibiotikum og CBD-stoffet gerne skulle hjælpe på sårinfektioner med stafylokokker.

- Stofferne fra cannabisplanten forandrer sig, når de kommer ind i vores blod, hvis man for eksempel ville lave en pille. Derfor vil vi starte med den nemme løsning. Stafylokokker er tit det, man ser, i forbindelse med sårinfektioner, så derfor prøver vi med en creme, der indeholder denne her kombination, hvor vi tager nogle kendte komponenter og blander sammen i det, jeg vil kalde en synergi - de gør hinanden bedre. Det skal naturligvis testes for bivirkninger, men vi skal også teste det på mus, for at se om det virker at behandle de her sårinfektioner med sådan en creme, fortæller Janne Kudsk Klitgaard.

Ny behandlingsvej

Hvor banebrydende er det her arbejde?

- Åh, det er altid svært at måle sit eget arbejde. I forhold til udviklingen af antibiotika ligger meget af det helt tilbage til halvtredserne og tresserne. Der kom blandt andet en masse livstilssygdomme, som begyndte at tage lidt fokus fra at udvikle antibiotika, så vi har et kæmpestort hul på cirka 35 år, hvor man egentlig ikke rigtigt har udviklet nye antibiotika, men det er bakterierne sådan set ligeglade med, de er jo bare blevet ved med at udvikle resistens. Derfor er der ikke ret mange nye antibiotika på markedet, så jeg tænker, at det her forhåbentlig vil kunne bidrage til en ny behandlingsvej - især i forhold til sårinfektioner.

Det bliver dog hverken i morgen eller i overmorgen, at vi kan forvente at se cremen på markedet. Janne Kudsk Klitgaard vurderer, at det nok vil tage fem år at få den udviklet. Og så er der også spørgsmålet om godkendelse.

- Lægerne gør jo opmærksom på, at vi mangler evidens. Det er jeg fuldstændig enig med dem i. Det er derfor, vi skal have lavet nogle håndgribelige beviser. Det kræver studier, hvor man tester det her nye stof over for de gamle, og hvor man også tjekker om folk bliver helbredte og ikke får forskellige bivirkninger. Men formentlig bliver processen nemmere, fordi det er kendte stoffer, der er i cremen. Det er ikke et nyt opfundet stof, som ingen kender til, siger Janne Kudsk Klitgaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce