Annonce
Vejen

Banedanmark har tændt for ny transformerstation i Andst

I forbindelse med elektrificeringen af jernbanestrækningen mellem Esbjerg og Lunderskov er der nu sat strøm på transformerstationen i Andst. Foto: Robert Attermann

I forbindelse med elektrificeringen mellem Esbjerg og Lunderskov er der kommet strøm på den første transformerstation.

ANDST: Anlægsarbejdet i forbindelse med elektrificeringen af jernbanestrækningen mellem Esbjerg og Lunderskov skrider frem. Nu er der kommet strøm på den første transformerstation.

Banedanmark er kommet så langt med projektet, at der er blevet tændt for transformerstationen i Andst. Stationen skal levere strøm til den kommende næsten 60 kilometer elektrificerede strækning mellem Esbjerg og Lunderskov.

- Det er en stor milepæl for projektet bag elektrificeringen af Esbjerg-Lunderskov, at vi nu har sat strøm til transformerstationen i Andst, siger Henrik Vikelgaard, driftsleder i Elektrificeringsprogrammet i Banedanmark.

Transformerstationen i Andst vil tegne sig for størstedelen af leverancen af strøm til jernbanen suppleret af en transformerstation i Esbjerg. desuden vil der være yderligere to mindre autotransformere i Esbjerg og Holsted. To af anlæggene ligger altså i Vejen Kommune.

Annonce

Det er en stor milepæl for projektet bag elektrificeringen af Esbjerg-Lunderskov, at vi nu har sat strøm til transformerstationen i Andst.Henrik Vikelgaard, driftsleder i Elektrificeringsprogrammet i Banedanmark.

Autotransformeren

Autotransformeren tilfører ikke energi, men omsætter spændingen fra et niveau til et andet - fra 50.000 til 25.000 volt. Her kommer strømmen via en feeder-ledning, der er en del af det samlede kørestrømsanlæg. Der er opsat autotransformer i henholdsvis Esbjerg og i Holsted.Elektrificering Esbjerg-Lunderskov omfatter 2.137 prøvegravninger til fundamenter, 2.088 fundamenter, 1.614 kørestrømsmaster, 100 kilometer returkabel, 100 kilometer fødeledning og 260 kilometer bæretov og køretråd

Ny i familien

Netop autotransformerne er det nye familiemedlem i anlægget. Autotransformeren tager strømmen fra den feeder-ledning, der er en del af kørestrømsanlægget, og ændrer spændingen fra 50.000 volt til det halve, så det passer til den spænding, som togenes strømaftagere skal have.

- Populært sagt giver autotransformerne togene et "energi-boost", så der ikke er behov for så mange af de store og dyrere transformere, men at man på den små 60 kilometer lange strækning kan nøjes med en i Andst og en i Esbjerg. Det er første gang, at det sker i Danmark, men i lande, hvor større dele af jernbanen er elektrificeret, er det helt almindeligt at sikre strøm til togene på den måde, siger Henrik Vikelgaard.

Der bliver i fire banetransformere - tre i Andst samt en - lidt mindre - i Esbjerg. Alt sammen er det tilsluttet EnergiNets højspændingsnet og sørger for, at den strøm, der kommer ind, får det rette spændingsniveau, inden strømmen sendes videre ud i kørestrømsanlægget.Transformatorerne i Andst er seks meter høje, 5,8 meter lange og 4,5 meter brede.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce