Annonce
Billund

Bang! Lastbilchauffør bragede benzinanlæg omkuld

Mødet med en lastbil var mere, end benzinanlægget ved Dagli' Brugsen i Hejnsvig kunne klare. Anlægget væltede ganske enkelt. Ingen mennesker kom dog noget til ved uheldet. Foto: Alex Hermann
En chauffør, der tirsdag morgen skulle aflevere varer til Dagli' Brugsen i Hejnsvig, havde ikke set sig tilstrækkeligt godt for. Resultatet blev, at hele benzinanlægget blev braget ned.

Hejnsvig: Det er ikke alle dage, der kommer til at gå, som man forestiller sig.

Sådan lyder det fra brugsuddeler i Dagli' Brugsen i Hejnsvig, Erik Laursen, som tirsdag fik en noget anderledes arbejdsdag, end han umiddelbart havde forestillet sig. Kort efter klokken syv kom en kunde ind i den netop åbnede forretning og fortalte, at brugsuddeleren hellere måtte gå ud og se lidt nærmere på benzinanlægget. For der var vist noget, der ikke var helt, som det burde være.

Da Erik Laursen kom ud, blev han mødt af et noget aparte syn, da hele benzinlægget lå nede på jorden.

- Det var en lastbilchauffør, som skulle ind og aflevere nogle ting til butikken. Han valgte så at køre ind ved benzinanlægget, og han kom til at påkøre anlægget, så det væltede, fortæller Erik Laursen.

Annonce

Når jeg ser, at taget er væltet ned, er jeg bare glad for, at der ikke stod en kunde og var ved at tanke. For så kunne det være endt helt galt. Når uheldet endelig skulle være ude, har vi været heldige.

Erik Laursen, brugsuddeler, Dagli' Brugsen, Hejnsvig

Kun døde ting

Brugsuddeleren fik øjeblikket trykket på nødstoppet og alarmeret de nødvendige myndigheder. Han kunne heldigvis hurtigt konstatere, at ingen mennesker havde været i nærheden, da uheldet skete, og den mængde benzin, som ikke kunne undgå at løbe ud, samlede sig, så den efterfølgende kan blive samlet op. Der er altså heller ikke sket den nogen nævneværdig miljømæssig skade.

Erik Laursen har allerede været i kontakt med sit forsikringsselskab, og der er nu ved at blive ryddet op. Han ærgrer sig over uheldet, men glæder sig over, at det kun er selve anlægget, der har fået skrammer.

- Det er døde ting. Hvis det havde ramt en kunde, som stod og var ved at tanke, havde det været noget helt andet, siger Erik Laursen.

Kunne være endt galt

Hvornår bilisterne i Hejnsvig igen kan komme til at tanke benzin ved den lokale brugs, kan uddeleren endnu ikke sige noget om. Han arbejder på højtryk på at få det løst så hurtigt som muligt, men glæder sig lige nu over, at ingen mennesker kom til skade.

- Når jeg ser, at taget er væltet ned, er jeg bare glad for, at der ikke stod en kunde og var ved at tanke. For så kunne det være endt helt galt. Når uheldet endelig skulle være ude, har vi været heldige, siger Erik Laursen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ingen grund til Corona-panik

Så er dét sket, som vi længe har vidst var overvejende sandsynligt: Coronavirus er kommet inden for landets grænser. En medarbejder ved TV2 har været på ferie i Italien og har med sig hjem fra skiferien bragt virussen, og nu træder det danske virusberedskab i kraft. Det må vi have tiltro til, men allerede nu meldes om butikker, der tømmes for håndsprit, og andre reaktioner, som kunne være forløbere for egentlig panik, og det er der ingen grund til. Omend mange er døde af Coronavirusen særligt omkring epicentret i millionbyen Wuhan i Kina, er den ikke, som vi også forleden bemærkede på denne plads, særlig farlig. Det foreløbigt største studie af den nye Coronavirus, Covid 19, fra Kina viser, at der er en dødelighed på 2,3 procent hos en gruppe smittede, hvor eksempelvis den for nogle år siden så frygtede SARS-virus havde en dødelighed på ti procent. I farlighed minder Corona altså mest om en almindelig influenzavirus, og derfor skal vi heller ikke gå i panik og lukke landet ned, fordi smitten nu er kommet inden for landets grænser. Coronavirus smitter mellem mennesker nøjagtig som influenza gør, det vil sige ved nys og host samt ved direkte kontakt. Det betyder også, at man skal opføre sig nogenlunde på samme måde. Undgå at være for tæt på mennesker, der nyser og hoster, samt sørge for en god håndhygiejne. Som altid er ældre og svagelige særligt udsatte, mens børn ikke ser ud til i særlig grad at blive ramt. Selvfølgelig er det angstprovokerende, når vi i en globaliseret og rejselysten verden rammes af en virus, der indtil videre ingen vaccine er imod. Men alt tyder på, at denne virus er relativt harmløs, og udviklingen i Kina er sådan, at antallet af nye smittede har været faldende siden januar. Faldet er kommet, efter den kinesiske stat i begyndelsen groft undertrykte redelige lægers opråb om et problem, men efter man opgav at lyve herom, ser det ud til, at man er ved at få styr på situationen. I et åbent og oplyst samfund som det danske, er vi heldigvis fri for den slags mummespil.

Kolding For abonnenter

Venstre solo om at fastholde udskældt besparelse på ældre

Annonce