Annonce
Vejen

Bankede på hos 38-årig kvinde midt om natten: Da hun åbnede blev hun slået bevidstløs af ukendt person

Syd- og Sønderjyllands Politi søger en gerningsmand til et mystisk overfald i Holsted ved vejen. Genrefoto: Johan Gadegaard

Holsted: Har du set en mistænkelig eller mystisk person bevæge sig omkring Storegade i Holsted, Vejen Kommune, midt om natten til mandag? I så fald vil Syd- og Sønderjyllands Politi gerne høre fra dig.

Vagtchef Søren Strægaard fra politikredsen siger nemlig mandag morgen, at politiet har fået en meget mystisk sag mellem hænderne.

- En 38-årig kvinde ligger i sin seng, og så banker det på døren. Hun går ud og åbner, og det er faktisk det sidste, hun kan huske, siger vagtchefen.

Annonce

Slået bevidstløs

Kvinden bliver efter eget udsagn enten slået eller skubbet ind i noget, så hun slår sit hoved så meget, at hun mister bevidstheden.

- Det eneste, hun kan huske, er en spinkel skikkelse i mørkt tøj. Hun siger selv, hun ikke har nogle fjender og aner ikke, hvorfor det skulle ske. Det er noget mærkeligt, siger Søren Strægaard.

Årsagen til overfaldet er ukendt, og der er heller ikke umiddelbart blevet stjålet noget, lyder det.

Overfaldet er sket omtrent klokken 02.41. Syd- og Sønderjyllands Politi kan kontaktes på telefonnummer 114.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce