Annonce
Erhverv

Bankekspert: Negative renter giver dårlig dialog med kunderne

Bankeksperten Lars Krull kan ikke forstå, at bankerne opbevarer så mange penge i Nationalbanken. Arkivfoto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Bankeksperten Lars Krull fra Aalborg Universitet undrer sig over, at bankerne ikke er bedre til at sende deres formuer i arbejde.

- Hvem siger, at de skal putte pengene i Nationalbanken? Det er jo deres eget valg og sikkert fordi, at de er en forsigtig-Per. Det var jo bedre, hvis de lånte pengene ud, siger Lars Krull.

Når bankerne alligevel indfører negative renter, finder han det naturligt med en grænse på 750.000 kroner. Det er det samme beløb, der er beskyttet af en indskydergaranti, hvis banken går konkurs.

- Derfor er det også lidt dumt at have flere penge stående i den samme bank, bemærker Lars Krull.

Hvis bankerne vælger at gå under grænsen på 750.000 kroner, løber de til gengæld en risiko. Ifølge bankeksperten vil mange kunder med store indlån også have andre produkter, eksempelvis lån, som bankerne tjener gode penge på.

- Det vil for mange banker give en dialog, som de ikke ønsker med deres kunder. Så skal de diskutere hele forretningsforholdets pris, og det vil de ofte ikke have en interesse i, siger Lars Krull.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

37-årig truede med kniv

Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce