Annonce
Erhverv

Banker om tilsyns lup: Kunders investeringer skal give gevinst

Ints Kalnins/Reuters
Finanstilsynet undersøger fem banker. Flere afviser at have solgt investeringer, hvor der var forventet tab.

Flere banker afviser at have solgt investeringsprodukter til kunder, hvor det var forventet, at de ville ende op med at tabe penge.

Finanstilsynet har bedt Nordea, Jyske Bank, Nykredit, Sydbank og Spar Nord om at redegøre for, om de overholder lovgivningen, når de investerer kundernes penge.

Det viser en aktindsigt, som Ritzau Finans har fået hos Finanstilsynet.

Anmodningen kommer efter en sag i Danske Bank. Banken solgte i 2017-2018 investeringsproduktet Flexinvest Fri til 87.000 kunder.

Det skete, selv om det var forventet, at kunderne efter at have betalt gebyrer ville ende op med færre penge, end de havde investeret.

Jyske Bank og Nordea har meldt ud, at de ikke ser samme problematik som i Danske Bank.

- Nordea hilser undersøgelsen velkommen og mener, at det er helt naturligt, at Finanstilsynet i lyset af Flexinvest Fri-sagen ønsker en redegørelse for, hvordan bankerne har håndteret lignende kunder, udtaler bankdirektør Hans Henrik Klestrup i en skriftlig kommentar.

Kunderne i Danske Bank-sagen havde typisk lav risikovillighed og ønskede at investere pengene i en kort periode.

Det vil normalt give anledning til at investere i obligationer. Men da renterne i øjeblikket er historisk lave - og ofte negative - vil det oftest ikke kunne betale sig at have obligationer i en kortere periode.

Derfor burde Danske Bank ifølge Finanstilsynet i stedet have rådgivet kunderne til at lade pengene stå på en konto med nul procent i rente i stedet, da det bedre kunne betale sig.

Spar Nord afviser også at have anbefalet problematiske produkter til sine kunder.

- Vi har ikke anbefalet vores kunder produkter, hvor vi havde en forventning om, at der ville være et negativt afkast for kunden. Så når vi kigger bagud, er det ikke en problemstilling for os, siger afdelingsdirektør Leif Lind Simonsen.

Samme melding kommer fra Sydbank, der er ved at undersøge sine produkter forud for redegørelsen til Finanstilsynet.

- På baggrund af en tidligere gennemgang af Sydbanks produkter og rådgivning kan vi dog allerede nu konkludere, at vi ikke har anbefalet eller rådgivet kunder om produkter, hvor omkostningerne overstiger det forventede afkast, udtaler investeringsdirektør Steffen Ussing i en kommentar.

Nykredit har ikke svaret på Ritzaus spørgsmål om, hvorvidt problematikken er gældende for banken.

Underdirektør Pia Werner Alexandersen udtaler i en skriftlig kommentar, at det er naturligt, at Finanstilsynet vil undersøge sagen blandt andre banker end Danske Bank.

Hos Spar Nord anerkender man, at der fremover er en udfordring med at sælge investeringsprodukter til kunder, som ikke ønsker for meget risiko, fordi renterne er så lave.

- Vi holder øje med markederne og vores produkter, og om vi har en forventning om, at der vil være afkast på produkterne. Hvis det ændrer sig, så er vi nødt til at tage det op til overvejelse, siger Leif Lind Simonsen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Anden brøler fra myndighederne: Derfor må udskældt omskæringlæge fortsætte

Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Annonce