Annonce
Udland

Bankerne i EU er sundere men bankunion er endt i blindgyde

François Lenoir/Reuters
Andelen af misligholdte lån daler, konstaterer EU-kommissær, som appellerer til at afslutte bankunion.

Europas banker er blevet sundere de seneste år, og andelen af misligholdte lån er faldende.

Det konstaterer EU-Kommissionen i en statusrapport, som præsenteres onsdag af EU-kommissær og næstformand for finansiel stabilitet, Valdis Dombrovskis.

Det ærgrer derfor kommissæren, at det går trægt med at afslutte den bankunion, hvis mål er at sikre unionen mod kriser i fremtiden.

- Desværre står vi stadig i en blindgyde. Der er ingen fremskridt sket overhovedet, på trods af at der faktisk er sket meget med at nedbringe risikoen i den finansielle sektor, siger Dombrovskis om ordningen for indskydergaranti.

Han opfordrer EU-landene til komme videre med at fuldende bankunionen, der handler om afvikling af nødlidende banker, tilsyn med banker og en garanti for indskud.

EU-landenes finansministre mødes de næste dage i Luxembourg for at drøfte den omstridte indskydergarantiordning (Edis).

- Jeg mener, at færdiggørelsen af bankunionen og kapitalmarkedsunionen er af afgørende betydning. Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at nå det de næste fem år. Det er vigtigt for den finansielle stabilitet, siger kommissæren.

Han konstaterer, at viljen til at komme videre var stor, da EU stod midt i en finansiel krise. Men når man - som nu - er på vej ud af krisen, daler viljen til at finde fælles løsninger.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kan vi i det mindste få ærlig kommunikation?

Det lover simpelt hen ikke godt for regeringens troværdighed. I ni ministerier har man skiftet kommunikationschef efter valget. I syv tilfælde er der blevet ansat en kommunikationschef, der træder ind ad døren med et cv præget af tætte personlige eller politiske relationer til den socialdemokratiske minister, der netop har sat sig til rette i ministerkontoret. Der er tale om tidligere personlige rådgivere, valgkoordinatorer og politisk frivillige i valgkampe. Det er dog et tilfælde, insisterer regeringen. Et helt ufatteligt tilfælde, fristes man til at tilføje. Alt er gået rigtigt til. De bedste er valgt, i hvert eneste tilfælde. Og ministrene har overhovedet ikke blandet sig. Hedder det sig. I Danmark er embedsmandskorpset ikke politisk udpegede. Der er godt nok en tendens til, at politikere omgiver sig med flere og flere rådgivere, men kommunikationschefer i ministerier er ikke rådgivere. De er embedsmænd, de arbejder for staten og dermed for borgerne. De får løn af statskassen. De er ikke socialdemokrater eller noget andet - de er upolitiske. Det er derfor, at ansættelserne af de syv kommunikationschefer stikker sådan ud. Det er derfor oppositionen - ført an af Ole Birk Olesen, Liberal Alliance, i en stadig mere og mere kontant retorik insisterer på at få svar fra ministrene på spørgsmålet: Er alt gået rigtigt til? Man forstår den stigende irritation, som bortforklaringerne fortsætter. Det er en dybt beklagelig udvikling. Det er muligt, at politikere har brug for mere og mere politisk rådgivning, og derfor har behov for politiske rådgivere. I så fald er det rådgivere, de skal ansætte, og det skal selvfølgelig ske transparent for alverden. Stå ved det, tag det efterfølgende politiske slagsmål i Folketinget, for ærligt talt vil det være en kamp, der er til at klare. Uanset hvad der siges lige nu på tværs af folketingssalen, vil den næste regering formentlig ansætte endnu flere politiske rådgivere, end denne har gjort. Sådan er trenden. Men vær dog ærlig. Drop skuespillet. Hellere politisk udvalgte kommunikationschefer end fordækte udnævnelser, der skaber tvivl om afsenderen på de budskaber, som vil komme ud af samtlige ministerier de kommende år.

Kolding For abonnenter

Piger på Frørupskolen til ansat: - Jeg slår dig ihjel

Annonce