Annonce
Udland

Barack Obama får sin egen boulevard i Los Angeles

Mario Tama/Ritzau Scanpix
Navngivningen af Obama Boulevard blev vedtaget af et enigt byråd i august sidste år.

Fremover kan lokale, såvel som turister, i Los Angeles slentre ned ad Obama Boulevard i hjertet af storbyen.

Lørdag har byrådet i Los Angeles omdøbt knap seks kilometer af Rodeo Road mellem Mid City og Culver City til "Obama Boulevard".

De nye vejskilte blev afsløret sidst på eftermiddagen lørdag lokal tid under en ceremoni og en dagslang festival, hvor en stor folkemængde er mødt op.

Den tidligere præsidents boulevard kommer til at krydse andre markante personers veje.

Vejen kommer til at krydse Martin Luther King Jr. Boulevard og tilslutter sig præsidentvejkredsen, der omfatter Washington, Adams og Jefferson Boulevarder.

Rodeo Road må ikke forveksles med den verdens kendte Rodeo Drive, hvor store Hollywood-skuespillere bor.

Navngivningen af Obama Boulevard blev vedtaget af et enigt byråd i august sidste år.

Rådets formand, Herb Wesson, begrundede beslutningen som værende en hyldest til USA's 44. præsident.

- Vi viser, hvad Obama har betydet for vores by og den sydlige del af Los Angeles som vores nations første sorte præsident, siger Herb Wesson i en pressemeddelelse.

- For ethvert barn, der kører ned ad denne gade og ser præsidentens navn, vil det minde det om, at intet mål er uopnåelig, og ingen drøm er for stor, siger Herb Wesson videre.

Obama Boulevard er ikke det første i staten Californien, der får navn efter den tidligere præsident. Her er flere skoler opkaldt efter Barack Obama.

Andre vejnavne i staten har fundet inspiration hos Obama. En kystvej er døbt Obama Vej, mens det også er muligt at køre på Præsident Barack Obama Highway.

Også i Europa er en vej blevet opkaldt efter den 44. præsident. I Valencia i Spanien har en vej siden 2008 haft navnet "Avinguda Barack Obama".

/ritzau/AP

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Varde

Købmand berørt over sur smiley: Der var ingen fare for fødevaresikkerheden

Annonce