Annonce
Erhverv

Barbie-dukker sikrer Legokonkurrent bedre regnskab end ventet

Foruden Lego kæmper Mattel også med amerikanske Hasbro om at være verdens største legetøjsproducent. Mattel blev skabt i 1946. Efter introduktionen af Barbie-dukken i 1959 fik selskabet muskler til at ekspandere via opkøb.

Den amerikanske legetøjsproducent Mattel har haft succes med at udvide sortimentet af Barbie-dukker i 2018.

Den amerikanske legetøjsproducenten Mattel, der kæmper med blandt andre danske Lego om at være verdens største i branchen, overgår forventningerne i fjerde kvartal.

Det viser selskabets regnskab, skriver Reuters. Det er især takket være selskabets Barbie-dukker, at Mattel overgår analytikernes forventninger.

Selskabet har haft stor succes med at introducere nye typer af den ikoniske Barbie-dukke, som Mattel lancerede i 1959. Dukkerne kan nu fås i forskellige hudfarver og i plusstørrelser samt med hijab.

Derudover har Mattel med succes introduceret nyt tilbehør, som er mere videnskabeligt og gør dukkerne mere lærerige.

Mattel står også bag Hot Wheels-mærket. Både Hot Wheels-biler og Barbie-dukker solgte bedre end ventet, da julen stod for døren. I fjerde kvartal steg salg af Barbie-dukker med 12 procent, mens salg af Hot Wheels steg med ni procent.

Det var over forventningerne for begge typer legetøj.

Selskabets nettoomsætning ender på 1,52 milliarder dollar. Det svarer til ti milliarder kroner. Det er et fald på 5,4 procent, men det overgår alligevel analytikeres forventninger.

Det positive regnskab betyder, at aktierne i eftermarkedet steg med mere end 17 procent.

Det såkaldte amerikanske eftermarked giver en indikation på, hvordan de amerikanske investorer fredag vil reagere.

Selskabet sigter efter at skære 650 millioner dollar - små 4,3 milliarder kroner - i omkostninger i løbet af 2019. Det skal blandt andet ske ved fyringer og ved at kigge på nye muligheder for dets produktionsfaciliteter.

Foruden Lego kæmper Mattel også med amerikanske Hasbro om at være verdens største legetøjsproducent.

Mattel blev skabt i 1946 af Matt Matson og Elliot Handler. Efter introduktionen af Barbie-dukken i 1959 fik selskabet muskler til at ekspandere via opkøb.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
EfB

Genlæs liveblog: EfB taber 1-3 til FCK

Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Annonce