Annonce
Sport

Barcelona-boss: El Clasico spilles trods demonstration

Franck Fife/Ritzau Scanpix
Der er planlagt en demonstration uden for Camp Nou, når Real Madrid gæster Barcelona i udsat El Clasico.

Storkampen mellem FC Barcelona og Real Madrid er allerede blevet udsat én gang, og mødet bliver ikke udsat igen.

Det fastslår Barcelona-præsident Josep Maria Bartomeu, efter at en catalansk separatistgruppe har planlagt en stor demonstration ved hjemmebanen Camp Nou 18. december, hvor kampen skal spilles.

- Jeg kan sige, at El Clasico bliver spillet. Den udsættes ikke igen, siger Bartomeu.

- Det er alles ansvar at sikre, at kampen spilles. Vi ved, at vi gennemgår en kompliceret periode i Catalonien, men det er ikke foreneligt med sport, siger præsidenten.

Ligakampen mellem Spaniens to største fodboldklubber på Camp Nou var oprindelig programsat til 26. oktober.

Det skabte dog vrede i Catalonien, da ni catalanske separatistledere blev idømt fængselsstraffe ved Spaniens Højesteret. Det Spanske Fodboldforbund (RFEF) så sig derfor nødsaget til at udsætte kampen.

Trods den planlagte demonstration ved stadion insisterer Josep Maria Bartomeu på, at der skal spilles fodbold.

- Vores stadion er et sted, hvor man frit kan ytre sig. Sådan har det altid været, og derfor vil vi gerne signalere, at alt er normalt og roligt.

- Klubben forbereder sig til El Clasico som normalt, og vi siger til vores fans, at de skal komme med deres familier og venner. Sammen skal vi levere et El Clasico, der fejrer sporten og menneskeheden. Vi ønsker fred og ro, siger præsidenten.

Bevægelsen Democratic Tsunami har opfordret demonstranter til at samle sig omkring Camp Nou fire timer før kampstart klokken 20. Kampen spilles onsdag i næste uge.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding For abonnenter

Formand bebuder sværm af politianmeldelser om støjgener og musiklarm ved populær badebro

Kommentar For abonnenter

Kommentar: Knald eller fald for Preben Friis-Hauges lokale ambitioner

På onsdag står slaget om at blive den næste folketingskandidat for Venstre i Vardekredsen og dermed noget af en skæbnedag for Preben Friis-Hauge med sine 22 år i lokalpolitik mod den 24-årige Morten Møller Sørensen, der af gode grunde har et mindre politisk CV. Venstres lokale medlemmer skal på onsdag pege på den, de tror på. De skal pege på ham, der kan sikre sig en af de 179 pladser i Folketinget. Der kan komme en tredje, fjerde og femte kandidat i dagene op til opstillingsmødet, men lige nu er der intet, der peger på, at det skulle blive tilfældet. Opstillingsfasen indtil nu har da også allerede haft det drama, den skulle have. Det er nemt at være bagklog, for havde der stået fem unge kandidater og kæmpet om pladsen, var der nok få, der havde efterlyst vidtåbne arme for alle aldersgrupper fra kredsbestyrelsens side. Tilfældet kunne også have været, at Preben Friis-Hauge og andre kandidater i 50'erne havde brugt deres gode ret til at stille op, uanset kredsbestyrelsens ønskealder for kandidater. Sådan gik det ikke. Kritikken lød, da der kun stod én 24-årig mand og ønskede at blive folketingskandidat for Venstre i Vardekredsen. Så gik den interne maskine i gang, og både under og efter presset på kredsbestyrelsens Jørgen Nielbæk fik Preben Friis-Hauge god opmærksomhed.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];