Annonce
Sport

Barcelona er klar til Super Cup-finale efter straffespark

Barcelona misbrugte en lang række chancer, inden det blev til sejr. Foto: Cristina Quicler/Ritzau Scanpix
Målmand Marc-Andre ter Stegen blev helten, da Barcelona slog Real Sociedad i Super Cup-straffekonkurrence.

FC Barcelona er klar til sæsonens Super Cup-finale i Spanien efter et drama i straffesparkskonkurrence.

Real Sociedad blev slået med 4-3 i alt efter 3-2 i straffesparkskonkurrencen.

Barcelona-keeper Marc-Andre ter Stegen blev den store helt med flere redninger i straffesparkskonkurrencen.

For anden sæson i træk afvikles den spanske Super Cup som en miniturnering med fire hold - de to bedste fra La Liga og finalisterne fra Copa del Rey-finalen, der først spilles til april.

I søndagens finale skal Barcelona nu møde Real Madrid eller Athletic Bilbao, der tørner sammen i den anden semifinale torsdag.

Lionel Messi døjede med en skade og var end ikke at finde på bænken onsdag. Det medvirkede til, at Martin Braithwaite var i startopstillingen.

Efter 25 minutter tog han en høj bold ned med brystet og afsluttede, men vinklen blev så spids, at målmanden havde nemt ved at redde.

To minutter senere fik han en ny mulighed, men danskeren headede en hård aflevering fra Antoine Griezmann over mål.

I stedet headede Frenkie de Jong Barcelona foran seks minutter før pausen på et nyt oplæg fra Griezmann, efter at Braithwaite havde startet angrebet.

Real Sociedad var sjældent tæt på, men det ændrede sig kort efter pausen. Holdet fik tilkendt straffespark for arm på bolden, og Mikel Oyarzabal udnyttede det efter fem minutter.

Martin Braithwaite blev skiftet ud med 12 minutter tilbage, og fra bænken kunne han se kampen gå i forlænget spilletid.

Her havde Barcelona store chancer, blandt andet ved Griezmann. I de døende minutter sparkede Sociedads Adnan Januzaj et frispark på stolpen, og så måtte det hele afgøres i straffesparkskonkurrence.

Real Sociedad misbrugte sine tre første forsøg, så selv om Barcelona selv brændte to gange fra pletten, kunne Ricard Puig scorede det afgørende mål for Barcelona.

/ritzau/

Annonce
KIF Kolding For abonnenter

Andreas Toudahl blev paradoksalt nok offer for både dårlige resultater og sin egen succes som KIF Kolding-træner

Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

371 DSB-kunder tog toget mellem Esbjerg og Odense uden mundbind - det skulle de aldrig have gjort: Bekymret ansat beretter om magtesløst personale, snyd og stor forvirring

Kolding For abonnenter

Maskinvirksomhed fik stjålet minigravere til 900.000 kroner: Klippede hegn i stykker og brugte træpaller som rampe

Sønderborg

Påkørt af elcykel: 55-årig svært tilskadekommen kvinde fløjet til Odense

Esbjerg

Dummere end politiet tillader: Eftersøgt mand gjorde sig uheldigt bemærket

Ulrik Wilbek kritiserer smitteopsporing: Antallet af selvisolerede eksploderer og risikerer at lukke samfundet

Kolding For abonnenter

Hunden Vaks vækkede ejer, da værksted med traktorer og udstyr gik op i flammer: - Han får nok et ekstra kødben til jul

Sport

Sejr på hele 12 mål i gruppefinalen: Herlig dansk opvisning og et perfekt afsæt til kampene i mellemrunden

Sydjylland

Flere kommuner oplever massive smittestigninger henover weekenden: En stikker af med 150 nye smittede siden fredag

Ekspert anbefaler nedlukning - lige nu: Omikron vil være dominerende inden nytår

Navne

Så er det nye byråd på plads: Se, hvem der fik hvilke poster

Erhverv For abonnenter

Ny webshop satser på nyt og brugt: Per reparerer også cykler

Sønderborg For abonnenter

Socialudvalg siger nej til nødplan i hjemmeplejen

Annonce