Annonce
Sport

Barcelona topper fodboldens pengeliste for første gang

Susana Vera/Reuters
Barcelona omsatte i sæsonen 2018/2019 for 840,8 millioner euro svarende til 6,3 milliarder kroner.
Annonce

Den spanske storklub FC Barcelona omsætter for første gang for flest penge af alle fodboldklubber.

Det fremgår af den årlige Football Money League-rapport fra revisionsfirmaet Deloitte, der måler klubbers omsætning.

Ifølge rapporten omsatte Barcelona for 840,8 millioner euro svarende til 6,3 milliarder kroner i sæsonen 2018/2019.

Det er samtidig første gang, at noget hold omsætter for over 800 millioner euro på en sæson.

Barcelona overtager tronen fra ærkerivalen Real Madrid, der i sæsonen 2017/2018 omsatte for 750,9 millioner euro.

Real Madrids omsætning steg med 7,4 millioner euro til 757,3 millioner euro, men det er kun nok til andenpladsen.

På tredjepladsen er den engelske storklub Manchester United, der omsatte for 711,5 millioner euro.

Dernæst følger tyske Bayern München og franske Paris Saint-Germain.

Top-20 på listen omsatte for i alt 9,3 milliarder euro svarende til knap 70 milliarder kroner. Det er også ny rekord og en stigning på 11 procent i forhold til sæsonen før.

44 procent af den samlede omsætning fra top-20 kommer fra tv-indtægter, mens 40 procent er kategoriseret som kommercielle indtægter.

Noget overraskende er det, at Tottenham er den London-klub, der omsatte for flest penge, og dermed slår både Chelsea og Arsenal for første gang siden sæsonen 1996/1997.

Premier League har i alt otte klubber i top-20.

/ritzau/

Deloittes årlige rapport
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Ung mand får dagbøder for uagtsomt manddrab på cyklist

Esbjerg

Havneordfører besøgte Esbjerg Havn

Annonce