Annonce
Haderslev

Bare 23 år: Nu skal Lasse være dommer for Danmarks bedste håndboldspillere

Lasse Wahlstrøm fra Vilstrup skal efter bare en enkelt sæson i 1. division fremover dømme Danmarks bedste herre- og damehold. Foto: Jacob Schultz
23-årige Lasse Wahlstrøm fra Vilstrup ved Haderslev skal fra den kommende sæson være håndbolddommer i Danmarks bedste herre- og dameliga. Han vil ikke lade sig kue af, at spillernes navne fremover er Søndergaard, Nøddesbo og Knudsen. Han vil i stedet tro på egne evner og håbe på, at de kan føre ham endnu længere.

Kelstrup: Mange 12-årige drenge drømmer stort om at spille fodbold i Barcelona, håndbold i Flensborg eller om at cykle i Tour de France. Men da Lasse Wahlstrøm som 12-årig så det lokale 3. divisionshold spille håndbold i Næshallen i Kelstrup, var det hverken fløjen, målmanden eller stregspilleren, som han så op til. Det var dommeren.

Ti år senere er han tilbage i Næshallen, hvor den gamle halbestyrer Ulla Jessen stadig render rundt med et nøglebundt og låser op til omklædningen, cafeteriaet og til hallen.

Hun har kendt Lasse Wahlstrøm, siden han var i 8-10 års alderen, og hun spåede tidligt, at han ville ende i Danmarks bedste håndboldrække. Men altså ikke som spiller. Når den nye sæson skydes i gang i slutningen af august, går 12-årige Lasses drøm i opfyldelse. Lasse Wahlstrøm, som netop er fyldt 23 år, er rykket op som fast dommer i Danmarks bedste håndboldrække, hvor han både skal dømme herre- og kvindeligaen.

- Jeg syntes bare, at det var sejt, at de løb derinde og bestemte, siger Lasse Wahlstrøm om, hvorfor dælen en knægt på 12 år i sin tid tog dommerkort.

For han var nemlig ikke ældre end 12, da han begyndte at dømme håndbold. Og så var det jo hans mor, som måtte køre ham fra hal til hal, når fløjten skulle i munden.

- Hun var ved at skide i bukserne, da jeg for første gang skulle give gult kort til en træner. Der kom jeg som 12-årig og stak en advarsel op i snotten på en 55-årig, siger Lasse Wahlstrøm.

Annonce
Allerede som 12-årig ville Lasse Wahlstrøm være dommer. Cirka 10 år senere er han nu ligadommer. Foto: Jacob Schultz

Drømmer om OL

23-årige Lasse Wahlstrøm, som voksede op i Vilstrup, er efter blot en enkelt sæson som dommer i 1. division blevet rykket op på det øverste niveau i Danmark sammen med sin makker fra Vejle, 22-årige Jonas Primdahl. Og selvom det er cirka ti år siden, han fik sit dommerkort, så er aldersforskellen stadig stor, når spillerne fra næste sæson har velkendte efternavne som Søndergaard, Nøddesbo og Knudsen.

- Vi skal ikke tænke over, at de er ældre end os, og at de har spillet OL, VM og EM. De kan alligevel ikke reglerne bedre, end vi kan. Vi er blevet rykket op i ligaen, fordi vi er gode. Vi skal tro på os selv, siger Lasse Wahlstrøm.

Og tro på sig selv, det gør Lasse Wahlstrøm i hvert fald. Han er ikke bange for at melde ud, at ambitionerne ikke bare er indfriet, nu når han skal dømme i Danmarks bedste herre- og damerække.

- Jeg vil til tops. Vi har en målsætning om, at vi skal dømme til EM og VM. OL er sværere, fordi der kun bliver udtaget ét dommerpar fra hver nation, og vi har mange gode dommere i Danmark. Så i forhold til OL er der mange brikker, som skal falde på plads, men det drømmen, siger han.

Tre vigtige testkampe

Selvom Lasse Wahlstrøm i dag bor i Aarhus og dømmer håndbold i hele landet, så er det tydeligt, at Næshallen i Kelstrup altid også vil været ''hjem''.

Han og den tidligere halbestyrer Ulla Jessen taler gamle dage, som om Lasse aldrig havde været væk. De tale om Mogens fra 3. divisionsholdet, som ofte blev lidt hidsig, og de taler om, at Lasse elskede at dømme så meget, at han ofte var dommer, når U10-pigerne trænede i hallen. Og han elsker stadig at dømme.

Da han og makkeren Jonas Primdahl i sidste sæson dømte fast i 1. division, blev de udvalgt til at dømme tre kampe i dameligaen for at teste, om de var parate til at rykke op i landets bedste række. Uden decideret at dømme dårligt, indrømmer Lasse Wahlstrøm, at den første af disse kampe ikke var hans bedste som dommer.

Bagefter valgte TV 2 at lave en stor historie om, at der var blevet sat dommere fra 1. division på til kampe i ligaen.

- Der var vi sikre på, at vores karrierer ville stoppe lige der. Men vi havde to ligakampe mere derefter, hvor vi dømte super godt i begge kampe. Ulrik Wilbek kom efterfølgende og gav os et klap på skulderen, så det endte fint, siger han.

Så med et skulderklap fra en af de største skikkelser i dansk håndboldhistorie, opbakning fra Ulla i Kelstrup og tro på egne evner er Lasse Wahlstrøm klar til sæsonstart.

I de første år måtte Lasse Wahlstrøms mor køre ham rundt fra hal til hal, når han skulle dømme kampe. Hun var ifølge ham ''ved at skide i bukserne'' første gang han skulle uddele et gult kort til en træner. Foto: Jacob Schultz
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Terror skal bekæmpes uden tøven

Takket være en dygtig indsats fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) og syv af landets politikredse kan Danmark meget vel være sluppet for ét eller flere terrorangreb. Ved en koordineret aktion onsdag blev flere end 20 adresser over hele landet ransaget og omkring 20 personer anholdt. Ifølge det oplyste fik politiet fat i alle de personer, der var mistænkt, og der menes derfor i denne sag ikke at være flere potentielle terrorister på fri fod. De anholdte vil blive fremstillet ved grundlovsforhør, flere af dem sigtet efter straffelovens såkaldte terrorparagraf. Det er sparsomt med oplysninger i sagen, men ifølge politiet har flere af de anholdte haft "militant, islamistisk motiv" til den planlagte terrorhandling, som vi indtil videre ikke ved noget om. Sagen vidner om den dødsens alvorlige situation, vi som land befinder os i. Der findes iblandt os mennesker, der drevet af islamisk fundamentalisme vil os det ondt, som ingen midler skyer og hvis mål er at skabe skræk og rædsel ved så dødelig terror som muligt. Det er hinsides vores fatteevne, hvorfor de er i besiddelse af så indædt had til de frie samfund, hvis beskyttelse de nyder godt af hver dag, men det er de. Det er ubegribeligt, hvorfor de overhovedet lever i vores vestlige demokratier, men det gør de. Desværre. Det må vi indrette os efter og droppe enhver naiv forestilling om andet, end at vi har været under angreb, at vi er under angreb og at vi kommer under angreb. Mindst én gang tidligere har dansk politi afværget et større terrorangreb, da fire mand i 2010 blev anholdt for at planlægge et attentat mod JP/Politikens Hus i København. I 2015 blev der gennemført to terrorangreb i København på Krudttønden og mod en jødisk synagoge. Her blev to mennesker dræbt. Vi har allerede tilladt mere overvågning og registrering i samfundet, men vi bryder os ikke om at ofre vores frihed på terrorens alter. Lige i dag må vi glæde os over, at der med dygtigt politiarbejde formentlig blev afværget et grusomt terrorangreb.

Danmark

Live: Seks mænd og to kvinder kræves fængslet i terrorsag efter omfattende politiaktion - følg forløbet her

Alarm 112

20 personer anholdt i islamistisk terrorsag i Danmark

Annonce