Annonce
Indland

Barn er smittet med mæslinger i Roskildeområdet

Yuri Dyachyshyn/Ritzau Scanpix
Generelt er risikoen for at blive smittet med mæslinger lille, vurderer styrelse efter nyt mæslingetilfælde.

Et barn på 13 måneder er smittet med mæslinger i området omkring Roskilde.

Det skriver Styrelsen for Patientsikkerhed fredag i en pressemeddelelse.

Barnet har opholdt sig på børneafdelingen på Sjællands Universitetshospital Roskilde.

Herefter konstaterede hospitalet, at barnet var smittet.

Der er blevet taget kontakt til personer, der i tidsrummet 12. marts klokken 21.30 til 13. marts klokken 10.15 har opholdt sig på hospitalets børneafdeling.

- Så har man opholdt sig på hospitalet i Roskilde, og er man ikke blevet kontaktet vedrørende mæslinger, behøver man ikke være bekymret, siger overlæge Jeppe Nørgaard Rasmussen, Styrelsen for Patientsikkerhed, i meddelelsen.

For en uge siden blev der i Københavnsområdet konstateret et tilfælde af mæslinger hos et 4-årigt barn.

Inden da har seks personer i år været smittet med mæslinger.

De seks var smittet med samme virustype, mens det fireårige barn havde en anden type mæslinger.

Om det seneste tilfælde har forbindelse til de andre, skriver styrelsen ikke.

Trods flere tilfælde af mæslinger i Danmark i år ændrer Sundhedsstyrelsen ikke sine anbefalinger om vaccination, da "risikoen for at blive smittet generelt er lille".

Den første MFR-vaccine gives efter anbefalingerne i 15-måneders-alderen for at sikre, at virkningen ikke hindres af barnets medfødte antistoffer, skriver Statens Serum Institut.

De fleste danskere er i dag vaccineret eller har haft mæslinger og er derfor immune.

Mæslinger er en meget smitsom virus for både børn og voksne.

Kun i sjældne tilfælde giver den alvorlige følgesygdomme som for eksempel lunge- eller hjernebetændelse.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Frivillige planter sponsorskov

Leder For abonnenter

Ordnet Brexit er langtfra sikret

Torsdag var der grund til at drage et lettelsens suk, da den britiske premierminister Boris Johnson på Twitter meddelte, at der var forhandlet en aftale på plads om Brexit. Det er godt nyt ikke blot for Storbritannien, men også for alle os andre. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, bekræfter, at parterne er blevet enige om en aftale, han betegner som retfærdig og balanceret aftale for EU og for Storbritannien. Naturligvis er det grundlæggende trist, at briterne nu er på vej ud af det europæiske fællesskab. Om det på sigt vil være en fordel for nationen kan der også sættes et stort spørgsmålstegn ved. Det sagt er der dog grund til at glæde sig, fordi skilsmissen nu forhåbentlig kan gennemføres i mindelighed. Det modsatte kunne have medført omfattende kaos med nye handelsbarrierer i Europa. Markedet reagerede da også prompte på meldingen, der fik kursen på det britiske pund til at stige. Dog er det forhastet allerede nu at glæde sig over udsigten til et ordnet Brexit. Om britisk politik kan man kun forudsige, at den er uforudsigelig. Johnsons forgænger som premierminister, Theresa May, fik jo ligeledes forhandlet sig til rette med EU for blot efterfølgende at blive ydmyget i det hjemlige parlament. Man kan frygte, at det scenarie gentager sig. Den britiske regerings nordirske støtteparti har allerede vendt tommelen ned for aftalen. Hos de øvrige partier er velviljen over for Boris Johnson samtidig uhyre begrænset. Måske kan lysten til at smække premierministeren en politisk lussing vise sig større end den sunde fornuft, som en aftale ville være udtryk for. Den danske regering har nærlæst aftalen. Efter det forklarede statsminister Mette Frederiksen, at hun er villig til at strække sig meget langt for at få tingene på plads. Man kan kun håbe, at samme besindighed vil indfinde sig i parlamentet i Westminster Palace. Sikkert er det imidlertid ikke. Så nok er EU og Storbritannien nået et nødvendigt skridt videre. Men i mål er vi ikke.

Annonce