Annonce
Indland

Barn i København smittet med ny type mæslinger

Det seneste tilfælde er ikke en del af det hidtidige mæslingeudbrud, der har ramt seks mennesker.

Der er et nyt tilfælde af mæslinger i Københavnsområdet.

Det skriver Statens Serum Institut (SSI) i en pressemeddelelse.

Det nye tilfælde er smittet med en anden type mæslingevirus og er derfor ikke en del af det hidtidige udbrud med i alt seks tilfælde.

Den smittede er et barn, som ikke har været ude at rejse eller har været i kontakt med kendte tilfælde med mæslinger.

Der er derfor sket smitte i Danmark fra en ukendt smittekilde, oplyser SSI.

- Vi ved endnu ikke, hvordan smitten er sket, og det er heller ikke særlig sandsynligt, at vi finder ud af det.

- Mæslinger er så smitsom en sygdom, der gør, at man kan smittes med meget kortvarig kontakt, siger afdelingslæge ved SSI Peter Andersen.

Internationalt er den pågældende B3-virustype tidligere rapporteret fra Italien og i de seneste måneder fra Østeuropa, men der har også været enkelte tilfælde med helt identisk mæslingevirus i Tyskland.

- Det tyder ikke på, at samme virus har været i Danmark den seneste tid, siger Peter Andersen.

Barnet har siddet i et venteværelse og været i en daginstitution, mens det har været smitsomt.

Styrelsen for Patientsikkerhed har derfor informeret personer, der kan have været udsat for smitte.

Seks personer har i år været smittet med mæslinger af samme virus, hvoraf en af dem var et barn på ti måneder.

De fleste danskere er i dag vaccineret eller har haft mæslinger og er derfor immune.

Dog er små børn, der endnu ikke har fået vaccinen, i særlig risiko. Det samme gælder danskere født mellem 1975 og 1986. En større andel af dem er ikke vaccineret eller har ikke været smittet med sygdommen.

Hvis man har mistanke om, at man er smittet med mæslinger, skal man ringe til sin læge. Man skal ikke møde op uanmeldt, da mæslinger er en meget smitsom sygdom, og man dermed risikerer at smitte andre i venteværelset.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fodbold

Finnerne får deres EM-fest

Leder For abonnenter

JV mener om flystøj: Det kan staten ikke være bekendt

Det er en urimelig behandling, mange af naboerne til de kommende F-35 kampfly i Skrydstrup har udsigt til at få. Fredag præsenterede et bredt politisk flertal en aftale, som vil koste skatteyderne 250 millioner kroner i forskellige former for kompensationer til de støjramte naboer. Det er i sig selv mange penge, men det er dog kun godt en procent af det beløb, som staten bruger på selve købet af de 27 nye fly. Når man køber fly for 20 milliarder kroner, skal man også være parat til at betale en anstændig pris for at undgå, at naboer kommer i økonomisk klemme, fordi deres boliger vil falde i værdi. Man kan af gode grunde ikke på forhånd vide, hvad det værditab bliver, og derfor kan der ikke på nuværende tidspunkt afsættes et fast beløb. Men det gør det politiske flertal i en aftale, der ud over at være for nærig også er alt for firkantet. Staten vil tilbyde 117 boligejere tættest på flyvestationen, der bor i en såkaldt rød zone, at de kan få opkøbt deres ejendom. Til gengæld er der cirka 1500 beboere i en såkaldt gul zone lidt længere væk, som kun vil blive tilbudt en støjsikring til 70.000 kroner. Forsvarsminister Trine Bramsen (S) forsvarer sig med, at der ikke er juridisk grundlag for at udbetale erstatning for det værditab, der måske vil blive på grund af den forøgede flystøj. Men så må det politiske flertal træde i karakter som lovgivere og sørge for, at dette juridiske grundlag bliver skabt. Det må selvfølgelig ikke blive et tag selv-bord for husejere, der bare vil kunne påstå, at de har fået et kæmpe værditab og derfor skal have en erstatning. Det skal være en uvildig instans, som konkret skal vurdere, om ejendommene i området kommer til at tabe mere i værdi, end de måske ellers ville have gjort, hvis der ikke var købt nye kampfly. Det vil betyde, at staten ikke på forhånd kan vide, hvad udgiften til at dække naboernes tab bliver. Men det er en regning, alle skatteydere må være parat til at betale.

Danmark

Endelig plan for millionerstatning er landet: Støjramte F-35-naboer kan få 70.000 kroner i hånden

Annonce