Annonce
Trekantområdet

Barn smittet: Kommunens største skole sender klasse og medarbejdere hjem

Da der blev konstateret smitte i Jelling rykkede testbilen ud. Det er der pt ikke meldt noget ud om skal ske i Børkop. Arkivfoto: Mette Mørk
Et barn i indskolingen på Englystskolen er konstateret smittet ved covid-19.
Annonce

Børkop: Onsdag morgen kom meldingen til skoleleder Dorthe Terp, at et barn i indskolingen på Englystskolen er blevet testet for covid-19, og testen er positiv.

Barnet var blevet sløjt og var derfor tirsdag blevet hjemme fra skole og blev testet. Resultatet lå onsdag morgen.

Derfor har skolen valgt at sende klassen hjem. Det samme gælder de tre lærere, som man ved har været i kontakt med barnet.


Det er en situation, som vi alle i samfundet skal være forberedt på kan ske, og det har vi også været forberedt på her på skolen.

Dorthe Terp, skoleleder


- Det er selvfølgelig en meget ærgerlig situation, og vi følger situationen tæt. Men det er også en situation, som vi alle i samfundet skal være forberedt på kan ske, og det har vi også været forberedt på, siger Dorthe Terp.

Annonce

Beredskab sat i søen

Hun forklarer, at skolen er i tæt kontakt med forældrene i indskolingen og medarbejderne, og derudover så følges det coronaberedskab, som Vejle Kommune har sendt ud.

- Vi har en manual, som vi straks gik i gang med at følge. Der er fuld gang i smittesporingen, men denne situation viser også, at det er super vigtigt, at alle retningslinjer hele tiden opretholdes, siger skolelederen.

Dorthe Terp vil ikke blive overrasket, hvis det viser sig, at der er flere smittede.

- Det må tiden vise. Måske vi er heldige, men vi skal ikke være blinde for, at der er tale om noget, der kan være ret smitsom, så derfor holder vi selvfølgelig skarp øje med udviklingen, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce