Annonce
Sønderborg

Barnebarn deltog i 75 året for oberstens dramatiske dødskamp

Barnebarn af oberst Paludan-Müller, Svend Paludan-Müller, lagde den første krans ved mindemuren for sin farfar. Foto: Timo Battefeld
Godt et halvt hundrede fremmødte inklusive Svend Paludan-Müller deltog i mindehøjtideligheden for sin farfars dramatiske død i en flere timers kamp mod den tyske besættelsesmagt i 1944.

Gråsten: Historien er kendt og fortalt mange gange, men den bliver altid ekstra nærværende hvert år 26. maj, når folk samles ved mindemuren for grænsegendarmernes chef, oberst Svend Bartholin Paludan-Müller. Søndag var ingen undtagelse, og det var tilmed 75 års dagen for den dramatiske og tragiske begivenhed i 1944, hvor manden med det stærke danske sindelag nægtede at lade sig arrestere af tyske Gestapo folk.

75 året for begivenheden havde også besøg af Svend Paludan-Müller, hvis farfar var omdrejningspunktet for kampen i embedsboligen tæt på Gråsten Slot.

- Det har altid fyldt meget i familien, og jeg har af og til været forbi mindemuren her. Desuden har jeg en hilsen med fra det sidste øjenvidne til begivenheden - Dagny, som nu er 92 år og datter af obersten. Hun kunne desværre ikke selv komme med, men kan huske hvordan hun fik lov at sige farvel til sin far og forlade huset, inden kampen fortsatte, fortæller Svend Paludan-Müller om den tragiske og dramatiske begivenhed. Han mindes selv 50 året for kampen.

- Der deltog dronning Ingrid, og jeg kan huske, hvordan hun kom gående med hofdame op ad grusvejen fra slottet. Vi er i familien i det hele taget meget taknemmelige for disse mindehøjtideligheder, tilføjer Svend Paludan-Müller, som bor i København.

Annonce

Oberst Svend Bartholin Paludan-Müller

Svend Bartholin Paludan-Müller, født 1885 og død 26. maj 1944. Opvokset i et præstegårdshjem i Snesere på Sydsjælland.

Paludan-Müller var en af samarbejdspolitikkens skarpeste modstandere og gik tidligt ind i modstanskampen imod tyskerne.

Den 26. maj 1944 havde tyskerne planlagt at arrestere ham og mødte op med en stor styrke ved hans embedsbolig nær Gråsten Slot, hvor han boede i sin egenskab som chef for Grænsegendarmeriet. Men obersten havde ikke tænkt sig at overgive sig uden kamp, og en fem timer lang ulige ildkamp udspandt sig. Huset blev sat i brand ved en sprængning og oberstens lig blev senere fundet i brandtomten.

Paludan-Müller er blevet mindet første gang 26 maj 1945 ved embedsboligens brandtomt. Siden ved mindemuren som blev indviet 26. maj 1946. Derefter hvert år.

Sammen med mindedagen for obersten mindedes også de 42 grænsegendarmer som omkom i tyske koncentrationslejre og følgerne deraf.

Jeg skyder

Ved mindehøjtideligheden deltog også borgmester Erik Lauritzen og repræsentanter fra blandt andre Kontaktudvalget for de militære traditioner, Grænsegendarmerne, og 4. maj komiteen i Gråsten. Sidstnævnte i skikkelse af formand Mogens P.C. Jacobsen, der i kamp mod kirkeklokkernes ringen kl. 10.00 fortalte om den dramatiske begivenhed 26. maj 1944:

Klokken 05.30 bankede nazi-tysklands Geheime Statspolizei på døren til oberstens embedsbolig, for at anholde ham. Dette var et led i en landsdækkende aktion, rettet mod ledende politifolk, officerer og embedsmænd, som modarbejdede besættelsesmagten.

Tyskerne kendte til Paludan-Müllers stærke danske sindelag og hans fjendtlige holdning til besættelsesmagten, gennem hans udtalelser i skrift og tale. Dertil kom, at tyskerne længe havde kendt til de illegale planer for mobilisering af væbnede danske styrker, som Paludan-Müller og hans næstkommanderende Malling Jacobsen, var med i.

Obersten svar på at åbne døren den morgen i maj 1944 morgen var: "Hvis nogen vil tale med mig, kan jeg træffes på mit kontor kl. 10.00. Dem der trænger herind uden min tilladelse, skyder jeg”.

Den første soldat, der trådte ind gennem den sprængte dør, blev dræbt af et revolverskud. Derefter sendte han hustruen og datteren Ragna og Dagny ned i kælderen og husassistenten Henriette op på sit værelse. Selv barrikaderede han sig på loftet, hvor han forinden havde sikret sig med en karabin og en revolver samt rigelig med ammunition.

En dødskamp

Der udspandt sig en ildkamp, hvor tyske soldater blev dræbt af oberstens skud, Præsten Conrad Hvidt, der var genbo og ven af obersten, fik forhandlet en pause i ildkampen, hvor han forgæves forsøgte at få obersten til at overgive sig. Han fik dog de tre kvinder ud.

Kampen forstærkedes og en sprængningskommando satte huset i brand. Kl. 08.30 lød de sidste skud. Oberstens lig blev senere fundet i brandtomten.

Lægen der tilså liget skrev til dødsårsagen på dødsattesten: Pro Patria Mortus Est, - død for fædrelandet.

Der blev lagt mange kranse og blomster under mindehøjtideligheden - selvfølgelig også fra militærets side. Foto: Timo Battefeld
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Varde

Købmand berørt over sur smiley: Der var ingen fare for fødevaresikkerheden

Annonce