Annonce
Esbjerg

Barnebarn redder bedsteforældres boligdrøm efter 56 år

På den anden side af Hjerting-byskiltet, cirka 100 meter ned af en lille grusvej, ligger ægteparret Torbensens boligdrøm, som nu er blevet til virkelighed med hjælp fra deres barnebarn, som arbejder hos Advokatfirmaet Kirk Larsen & Ascanius. Politikerne har nu givet ægteparret lov til at bygge et hus på 60 kvadratmeter til stor utilfredshed for naboerne. Foto: Ken Mathiesen
Et flertal i Plan & Miljøudvalget har vedtaget en ny lokalplan for et område i Sjelborg. Dermed er vejen banet for byggeri af familien Torbensens fritidshus - en drøm, der har varet i 56 år.

Esbjerg: Siden Ingrid og Erik Torbensen i 1963 købte en grund på Sanatorievej i Sjelborg, har de drømt om at bygge sig et hus i det naturskønne område.

Nu er der endelig - med vedtagelsen af en ny lokalplan i Plan & Miljøudvalget - mulighed for, at den livslange drøm går i opfyldelse. Med flertalsafgørelsen i udvalget - Socialdemokratiet og SF stemte imod - får det 83-årige ægtepar lov at bygge et fritidshus på 60 kvadratmeter på grunden. Det samme får indehaveren af nabogrunden.

At sagen overhovedet er nået frem til den kommunalpolitiske målstreg, skyldes Ingrid og Erik Torbensens 21-årige barnebarn, Emil Torbensen, der har brugt flere hundrede timer på at sætte sig ind i lovgivning, gamle byudviklingsplaner, kommuneplaner, amts- og sognerådspapirer, strandbeskyttelseslinjer og meget andet.

Socialdemokratiet og SF stemte imod lokalplanen, men Dansk Folkeparti og Venstre sidder på flertallet i udvalget.

Annonce

Området

Lokalplanområdet, der netop er vedtaget af et flertal i Plan & Miljøudvalget, består af to grunde, der ligger i et naturområde og er beliggende på den vestlige side af Hjerting Strandpark op mod det åbne land. Alt i alt omfatter de to grunde et areal på 2.538 kvadratmeter.

Området afgrænses af Sanatorievej, stisystemet ved Hjerting Strandpark og det åbne land ned til Ho Bugt. Området er et naturområde med fritidshuse langs Ho Bugt mellem Hjerting By og Varde Ås udløb. Grundene skråner ned mod Ho Bugt.

Et håb om fred

Venstre-medlem af Plan & Miljøudvalget, Kurt Bjerrum, siger til JydskeVestkysten, at han ikke har været i tvivl om, at der skulle siges ja, selv om der er gjort indsigelse fra tre naboer på de bagvedliggende grunde:

- Det er et følsomt naturområde, men der ligger bebyggelse i forvejen, og det kommende byggeri bliver for det første beskedent, for det andet vil det ikke ødelægge noget i forhold til naturforhold, faunapassager og andet, og for det tredje ligger der tre huse i forvejen lige bagved på den skrånende grund. I forhold til naboernes indsigelse må jeg citere en god partikollega, der konstaterede, at hvis man kunne forhindre nabobebyggelse, var Esbjerg aldrig blevet til mere end ét hus. Jeg er glad for, at vi nu har lukket en sag, der er mere end 50 år gammel, og det må være rart for ægteparret, at det endelig har fået en afgørelse, siger Kurt Bjerrum, der samtidig udtrykker håb om, at alle fritidshusejerne - både de nuværende og de kommende - kan eksistere sammen i fred og fordragelighed.

Imidlertid er det meget sandsynligt af en eller samtlige klagere beder Planklagenævnet vurdere flertalsafgørelsen i Plan & Miljøudvalget. I hvert fald siger den ene af klagerne, at han agter at indklage afgørelsen, mens en anden siger, at han forventer, at afgørelsen indklages. En tredje part, som har haft mest med sagen af gøre, siger, at man i løbet af kort tid vil tage stilling.

Dermed må ægteparret Torbensen sandsynligvis indstille sig på, at der endnu vil gå nogen tid, før det kan tage hul på sin drøm, idet Planklagenævnets gennemsnitlige sagsbehandlingstid er omkring et halvt år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vores naboers mismod tiltager konstant

Allerede før første stolpe var sat, skabte det danske vildsvinehegn tysk mismod . Her er det en udbredt opfattelse, at der er tale om en camoufleret grænsemur. Anlægget bliver kædet sammen med den danske indrejsekontrol og skaber hos vores naboer billedet af et land, der ønsker at isolere sig. Nu er hegnet færdig, og alt er meget værre. Det viser sig, at hegnet er en dødsfælde for vildtet. Billeder af kvæstede og dræbte dyr fylder tyske, sociale platforme og traditionelle medier. Selv landsdækkende tv har haft indslag. Med tysk logik er hegnet ubegribeligt. Naboerne påpeger ganske korrekt, at afspærringen ikke er nogen garanti for, at den afrikanske svinepest ikke når vores breddegrader. Vildsvin kan snige sig over i de passager, der er skyldes veje og vandløb. Samtidig er dyrene fremragende svømmere, der let kan krydse Flensborg Fjord. Endelig udgår den største smittefare ikke nødvendigvis fra vildsvin, men fra mennesker. Hvis en inficeret, polsk kødpølse på en eller anden vis havner i danske dyrs fødekæde, er skaden sket. Alle disse indvendinger er ubestrideligt rigtige. Og så må der vel stikke noget andet under, konkluderer førnævnte, tyske logik. Vi er hidtil ikke lykkedes med at forklare, at der i høj grad er tale om en mentalhygiejnisk foranstaltning. Danske landmænd og fødevaresektorens mange ansatte kan sove lidt roligere, fordi der trods alt er rejst en barriere mod smitten. Samtidig sender vi et signal til de udenlandske markeder om, at vi bekymrer os om fødevaresikkerheden. Da dette budskab tilsyneladende er usælgeligt hos vores naboer, kan vi i det mindste begrænse skaden. Derfor er det fint, at der nu træffes foranstaltninger, som skal begrænse faren for yderligere skader på vildt. Men samtidig må det være tilladt at undre sig over, at ingen havde forudset problemet. Så var vi nok stadig blevet stemplet som nationalister. Men vi var i det mindste sluppet for beskyldningen om, at vi slog Bambis mor ihjel.

Annonce