Annonce
Sønderborg

BaroqueAros giver jubilæumskoncert i Gråsten

Gråsten: Torsdag 1. august kl. 19.30 optræder BaroqueAros i Gråsten Slotskirke.

BaroqueAros fejrer i år 10-års jubilæum med en række koncerter over hele Danmark og i udlandet. Der står både Bach, Telemann, Händel og Vivaldi på orkestrets playliste.

BaroqueAros spiller på instrumenter, som enten stammer fra perioden eller er nøjagtige kopier – og så har de sat sig grundigt ind i, hvordan man egentlig spillede dengang.

Til at spille den krævende musik har BaroqueAros engageret tre solister, der også har barokmusikken som speciale: Det er irske Peter Whelan på cembalo, Majbritt Young Christensen på blokfløjte og amerikanske Justin Bland, som spiller baroktrompet.

Programmet til koncerten er Bachs Brandenburg-koncert nr. 2. Den er blandt andet skrevet for baroktrompet og blokfløjte, som bliver spillet af Justin Bland og Majbritt Young Christensen. Desuden spiller BaroqueAros musik fra Telemanns Tafelmusik og musik af Händel og Vivaldi.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce