Annonce
Nordtyskland

Barsk anklage: Regeringen smadrer vindmølleindustri

Forbundsregeringens ønske om en afstand på mindst 1000 meter mellem boliger og vindmøller er en alvorlig forhindring for udbygningen, mener ministerpræsident Daniel Günther. Modelfoto: Colourbox.
De nordtyske delstater er rasende over nye regler, der kan forhindre byggeri af flere vindmøller. Nedturen i mølleindustrien har foreløbig kostet 40.000 job,

KIEL: Slesvig-Holstens ministerpræsident Daniel Günther frygter, at vindmøllebranchen er på vej til at uddø. Sammen med sine kolleger i de fire øvrige, nordlige delstater har han derfor fredag sendt et skarpt brev til forbundskansler Angela Merkel.

- Situationen i vindbranchen er dramatisk. I de sidste tre år er 40.000 job forsvundet. Hvis denne udvikling fortsætter, vil der inden for en overskuelig fremtid ikke længere være nogen tysk vindmølleindustri, hedder det i brevet ifølge mediehuset SHZ.

Annonce
Beslutninger behøver ikke nødvendigvis at være rigtige, blot fordi de er truffet efter ønske fra CDU.

Ministerpræsident Daniel Günther, CDU.

Aner sammensværgelse

Den udvikling er ikke kun skidt for industrien og de beskæftigede. Hvis der ikke kommer fart i etableringen af nye vindmølleparker, bliver det også vanskeligt at nå målet om, at 65 procent af energiforbruget frem mod 2030 skal komme fra vedvarende kilder.

De fem, nordtyske regeringschefer kræver en række forhindringer fjernet. Specielt er de fortørnede over de regler om minimumsafstanden mellem bebyggelser og møller, som regeringen i Berlin ønsker at gennemføre. Det vil betyde, at der skal være mindst 1000 meter mellem møller og det nærmeste hus – selv hvis dette ligger i en mikroskopisk flække med kun seks boliger.

- Vi har ikke brug for nationale, tyske regler, siger Daniel Günther til mediehuset.

Han kritiserer i den forbindelse også sine partifæller fra det konservative CDU i forbundsregeringen.

- Beslutninger behøver ikke nødvendigvis at være rigtige, blot fordi de er truffet efter ønske fra CDU, lyder den spydige kommentar fra Slesvig-Holstens regeringschef.

Han spekulerer i, om forhindringerne for nye møller kan være udtryk for en magtkamp mellem Nord- og Sydtyskland.

- Mange kan jo se, at norden har reelle chancer for et opsving, der kan forandre det økonomiske styrkeforhold mellem delstaterne i nord og syd, forklarer Daniel Günther til SHZ.

Stopper klimaaftale

Tidligere samme dag havde Slesvig-Holsten og Tysklands øvrige delstater sat en stopper for forbundsregeringens planer om en ny klimaaftale. Det skete med et enstemmigt veto i det tyske førstekammer, forbundsrådet. Delstaterne er blandt andet utilfredse med, at udgifterne efter deres opfattelse ikke fordeles retfærdigt mellem forbundslandene og den centrale statskasse, skriver nyhedsbureauet DPA.

Nu skal sagen op i den forligsinstitution, der mægler mellem forbundsdag og forbundsråd.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa

Nu spidser det til i sag om tyske huskøbere i Danmark: Styrelse kan sende minister i samråd

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

Det utilgivelige læk

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden. Det nyder vi som borgere godt af, når vi eksempelvis kan betale i supermarkedet via en app, eller når vi skal i kontakt med offentlige myndigheder og ikke behøver af møde fysisk op. Tager man blot et smut syd for grænsen, vil man opdage et samfund, der virker tilbagestående i forhold til at høste fordelene af et digitaliseret samfund. Men udviklingen har også sine omkostninger. Eksempelvis kan det være svært for ældre at finde ud af selvangivelsen eller anden form for computerkontakt med myndighederne. Disse generationsudfordringer gøres der meget for at afbøde, men nogle omkostninger er af en karakter, så de er utilgivelige. En sådan er Sygehus Lillebælts læk, som netop er blevet kendt i offentligheden, af fortrolige oplysninger om godt en halv million patienter. Kort fortalt har blandt andet cpr-numre, navne og hjerteoplysninger i flere end fem år ligget tilgængelige for alle 26.000 ansatte i Region Syddanmark samt et ukendt antal samarbejdspartnere fra ind- og udland. Regionen og sygehuset er blevet kritiseret for lækket i en afgørelse fra Datatilsynet, men lægelig direktør på Sygehus Lillebælt Mads Koch Hansen har "ikke fantasi til at forestille sig", at nogle ansatte uberettiget skal have gjort brug af patienternes oplysninger. Det kræver nu ellers ingen livlig fantasi at forestille sig, at der blandt 26.000 ansatte samt samarbejdspartnere i ind- og udland skulle findes et enkelt broddent kar, hvis moral og syn på tavshedspligt er flosset. Selv om den i øvrigt afgående lægelige direktørs tillid til sine ansatte kan være sympatisk, er den grænsende til naiv. Desværre oplever vi af og til disse helt utilgivelig læk af personlige oplysninger fra offentlige myndigheder, og netop fordi digitaliseringen af samfundet ikke kan spoles tilbage, er der grund til på det kraftigste at indskærpe vigtigheden af, at have styr på den slags. Mister folk først tilliden til myndighederne, kan det være uopretteligt.

Sport

Forstå hvorfor verden græder: - Vi har mistet en rockstjerne i Kobe Bryant

Annonce