Annonce
Esbjerg

Bassirou fra Center Hviding spillede i Frankrigs tredjebedste række - nu får han chancen i Ribe Boldklub

21-årige Bassirou fra Guinea har tidligere spillet i den tredjebedste række i fransk fodbold. Han har scoret masser af mål for Center Hviding i Asyl Ligaen, og vil gerne spille i en klub på højere niveau end han hidtil har gjort i Danmark. Det får han nu mulighed for i Ribe Boldklub. Foto: Chresten Bergh
21-årige Bassirou fra Guinea har tidligere været angriber i den tredjebedste række i fransk fodbold. Han har været topangriber på Center Hvidings hold i Asyl Ligaen, og selv om han har spillet få kampe hos Esbjerg Eagles i Serie 5, vil han gerne spille på et meget højere niveau. Den chance får han nu i Ribe Boldklub.

Hviding: I de få kampe, 21-årige Bassirou nåede at spille i Esbjerg Eagles scorede han seks mål, og med en fortid som angriber i den tredjebedste række i Frankrig skulle man da også mene, at han burde spille på et noget højere niveau end dansk serie 5-fodbold.

Sammen med Thomas Tambe fra Cameroon har Bassirou været en af de bærende spillere på Center Hvidings hold i Asyl Ligaen, og de to unge spillere har ofte taget turen til træning i Esbjerg, men nu han Bassirou lyst til at prøve noget andet. Lyst til at spille på et højere niveau.

- Jeg vil meget gerne spille på et højere niveau, men det er vanskeligt at finde en klub, når man bor her på centret, siger Bassirou, der gerne vil spille endnu mere fodbold, og godt kan se sig selv i en dansk klub i den tredje- eller fjerdebedste række.

Annonce

Hjertelig velkommen

En af Bassirous holdkammerater på asylholdet spiller på U19-holdet i Ribe Boldklub, og sportschef Lars Kviesgaard vil gerne invitere Bassirou til at komme til klubben og træne med.

- Han skal være hjerteligt velkommen. Det lyder spændende, at han har spillet på så højt niveau i Frankrig, og jeg vil i hvert fald gerne se ham til prøvetræninger her i klubben, siger Lars Kviesgaard og forklarer, at træningen for klubbens bedste hold i serie 1 starter allerede i næste uge.

Lars Kviesgaard vil gerne hjælpe Bassirou med at finde en klub, der matcher hans niveau, men han forklarer, at klubben tidligere har haft flere spillere fra asylcentret i Ribe Boldklub.

- De fleste spiller i Hviding IF, men vi har i Ribe haft flere spillere på vores ungdomshold. Netop nu har vi Amadeo fra Albanien, som vi er meget glade for, men udfordringen med spillere fra Center Hviding kan være, at de pludselig ikke kommer mere, flytter til andre centre eller simpelthen forsvinder, men Bassirou skal i hvert fald være meget velkommen til at træne med i Ribe Boldklub, siger Lars Kviesgaard.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce