Annonce
Kolding

Bauhaus evakueret: Både kunder og ansatte måtte forlade butikken

Bauhaus blev fredag eftermiddag evakueret og både kunder og ansatte blev gennet ud på parkeringspladsen i omkring en halv time. Arkivfoto: Søren Gylling
Annonce

Kolding: Bauhaus på Vejlevej i Kolding blev fredag formiddag evakueret. Kunder og ansatte blev gennet ud på parkeringspladsen, hvor de måtte vente i en halv time, inden de igen kunne gå ind i butikken.

JydskeVestkysten har talt med en af kunderne, Karina Fabrin Hjort-Hansen, som var inde at handle i byggemarkedet med sin mand, da alle blev bedt om at forlade stedet.

- Pludselig lød det i højtalerne, at vi skulle forlade butikken på grund af en kritisk situation. Det blev gentaget igen og igen, mens der lød en alarm, og både kunder og medarbejdere forlod stedet og samledes ude på parkeringspladsen, fortæller hun.

Her kom der først en indsatslederbil og senere en brandbil med udrykning, fortæller hun.

- Men vi kunne ikke se noget røg eller andet, fortæller hun.

Efter omkring en halv time kunne man afblæse alarmen, og både ansatte og kunder fik igen lov til at gå ind i butikken.

Indsatsleder Steen Christensen fra TrekantBrand fortæller, at der var tale om en alarm fra et automatisk brandalarmeringsanlæg. Når det går i gang, vil speakeren automatisk advare alle i butikken om at forlade stedet.

- Men da vi ankommer til stedet og får undersøgt tingene, viser det sig, at der er tale om en blind alarm. Og så kunne vi sende kunderne ind igen, fortæller han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Trekantområdet

VB-anføreren efter sejren over Sønderjyske: Vi viste, vi kan være med

Annonce