Annonce
Sport

Bayern går målamok efter en time imod Hertha Berlin

Ronny Hartmann/Ritzau Scanpix
Jürgen Klinsmanns Hertha Berlin holdt stand i 60 minutter, men kollapsede og tabte 0-4 til Bayern München.

Bayern München har for alvor sat jagten ind på RB Leipzigs førerhold i den tyske Bundesliga.

Søndag tog det regerende mesterhold den fjerde sejr i træk, da Hertha Berlin på udebane blev nedlagt med 4-0.

Der gik dog en hel time, før det lykkedes gæsterne at bringe sig foran, og da først Thomas Müller havde gjort det til 1-0, så kollapsede Jürgen Klinsmanns Hertha-hold fuldstændig.

Et lille kvarter senere øgede Robert Lewandowski til 2-0 på et straffespark, og da spillet blev sat i gang igen, gjorde Thiago Alcântara det til 3-0, efter at spanieren modtog en bold i dybden.

Ivan Perisic lukkede målfesten seks minutter før slutfløjt, da kroaten headede gæsterne på 4-0.

Bayern overhaler med sejren Borussia Mönchengladbach på ligaens andenplads. Sydtyskerne har 36 point efter 18 spillerunder. Førerholdet fra RB Leipzig har 40 point.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce