Annonce
Sport

Bayern München kværner bundhold på fem minutter

Ina Fassbender/Ritzau Scanpix
Efter fem minutter havde Bayern scoret to gange mod Köln, som på eget græs blev slået 4-1.

Lørdag måtte Bayern München midlertidigt afgive førstepladsen i Bundesligaen til RB Leipzig. Men sydtyskerne skulle ikke undvære positionen øverst på fodboldtronen i mere end 24 timer.

Annonce

Søndag tog Bayern til Köln og vandt stensikkert med 4-1 over den tidligere toprival, der aktuelt kæmper hårdt for at holde bunden på afstand.

Med sejren rykker Bayern igen op som nummer et med et enkelt points forspring til Leipzig.

Håbet om en overraskelse blev dræbt på mindre end fem minutter. Da havde Robert Lewandowski og Kingsley Coman allerede bragt Bayern foran 2-0 på to flot gennemspillede angreb.

Begge gange var det Thomas Müller, som stod for den målgivende aflevering efter fine kombinationer omkring Kölns felt.

Da Serge Gnabry øgede til 3-0 i det 12. minut, truede en afklapsning af Köln, der ellers havde vundet sine seneste fire ligakampe på eget græs.

Helt så galt gik det dog ikke, for storfavoritterne holdt derefter scoringspause frem til midt i anden halvleg, hvor Gnabry nettede igen.

Angriberen udplacerede Kölns målmand med et velplaceret skud fra kanten af feltet.

Hjemmepublikum fik en smule at glæde sig over kort efter, da vinterindkøbet Mark Uth afsluttede et hurtigt kontrastød til det senere slutresultat 1-4.

Mens Bayern altså troner på toppen, er Köln på 14.-pladsen i Bundesligaen. Holdet har seks point ned til nedrykningszonen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Formand for menighedsråd trækker sig i protest over biskop: Det vil jeg ikke være med til

Annonce