Annonce
Udland

BBC: Dansker er valgt ind i EU-Parlamentet for brexitparti

Hannah Mckay/Reuters
Brexitparti vinder EP-valget i Storbritannien. Danske Henrik Nielsen er valgt ind for partiet ifølge BBC.

Det er ikke kun danskere fra de danske partier, der er blevet valgt ind i EU-parlamentsvalget.

Således er danske Henrik Overgaard Nielsen blevet valgt ind for det nystiftede britiske Brexitparti. Det fremgår af målinger på BBC's hjemmeside.

Brexitpartiet er under ledelse af tidligere Ukip-leder Nigel Farage vinderen af valget i Storbritannien.

Med knap halvdelen af stemmerne talt op natten til mandag står partiet til at få godt 30 procent af stemmerne.

Med 14,9 procent af stemmerne står Labour til en tilbagegang på 11,4 procentpoint.

Det Konservative Parti står ifølge den foreløbige optælling til at vinde 8,7 procent af stemmerne. Det er en tilbagegang på 14,8 procentpoint.

- De oplysninger, jeg får, er, at Brexitpartiet klarer sig rimelig godt. Det ser ud til, at det bliver en stor sejr til Brexitpartiet, siger Nigel Farage til journalister ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det har ikke været muligt for Ritzau at få en kommentar fra Henrik Overgaard Nielsen.

Liberaldemokraterne bliver ifølge den foreløbige optælling fra BBC næststørst med 21 procents opbakning. Det er en fremgang på 14,1 procentpoint.

Liberaldemokraterne har opfordret til, at der holdes en ny folkeafstemning om det britiske medlemskab af EU.

Nigel Farage var i 2016 en af de største profiler på brexitfløjen. Han har ledet Brexitpartiet siden januar og sagde i sidste måned, at Storbritanniens politiske ledere havde forrådt befolkningen.

Det var ikke meningen, at briterne skulle deltage i europaparlamentsvalget.

Ifølge den oprindelige plan skulle de forlade EU den 29. marts. Den dato er dog blevet udskudt to gange nu, og dermed har briterne altså været tvunget til at deltage i europaparlamentsvalget.

Nigel Farage ønsker en papirløs skilsmisse fra EU - altså et "no deal"-brexit.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce