Annonce
Aabenraa

Beboere er blevet hørt: Grønt område i stedet for byggegrunde

Søren Winther, der ejer Å Huse A/S, står sammen med ejeren af Vennersminde, Erik Steen Boe, bag planerne om at udstykke området i 27 parceller. Han er mildest talt ikke tilfreds med, at antallet måske skæres ned til 20, for så hænger økonomien i projektet ikke sammen. Arkivfoto: Jacob Schultz
Beboerprotester er blevet hørt. Syv grunde er taget ud af planen for den nye udstykning ved Dimen, så der politisk kan skabes bredt flertal. Så er der bare ikke økonomi i det længere, lyder det fra udvikler.

Stollig: Beboerne på Dimen protesterede højlydt. 90 nye byggegrunde lige øst for det stille boligområde mellem Haderslevvej og Stolligvej - 27 lige vest for. Det var godt nok for galt, mente de.

De kom til at protestere forgæves i forhold til de 90. Det nikkede et flertal i byrådet ok til i januar.

Men det tegner til, at de bliver hørt, når det kommer til den østlige udstykning ved Vennersminde med de 27 grunde.

I hvert fald har Aabenraa Kommunes forvaltning efter den afsluttede høringsperiode været i gang med at rette lokalplanen til fra 27 til 20 grunde - ændringen ses ved, at de to rækker af grunde nærmest Dimen sløjfes til fordel for et grønt område.

Politikerne i vækstudvalget for land og by skal fredag tage stilling til det ændrede forslag, og det får næstformand Erik Uldall Hansen (S) til at være mere positivt stemt over for planerne om at bygge i området. Sammen med sin partifælle i udvalget, Egon Madsen (S), og SF's Michael Christensen har han tidligere - uden held - forsøgt at skaffe flertal for, at der ikke måtte bygges så tæt som planlagt.

Annonce

Forslag sendes i høring

  • Hvis et flertal i vækstudvalget for land og by fredag vedtager ændringsforslaget til lokalplanen for Vennersminde, er indstillingen fra forvaltningen, at forslaget sendes i høring i to uger hos de parter, der reagerede på den første høring.
  • Herefter behandler udvalget sagen en sidste gang, inden det kommer med en endelig indstilling til byrådet.

Det er spiseligt

- Jeg må sige, det er meget bedre end det første forslag. Jeg tænker også, det vil være mere spiseligt for de lokale borgere, for det første forslag tog slet ikke hensyn til det eksisterende, siger Erik Uldall Hansen forud for mødet, hvor han også kan forvente at have formand Philip Tiejte (V) på sin side denne gang.

- Jeg vil gerne have, at vi ser, om vi ikke kan finde et bredt forlig i den her sag. Det nye forslag er et udtryk for, at vi gerne vil møde borgerne og politisk komme bredt i mål, forklarer Philip Tietje, der dog også har et øje på den kommercielle del af projektet:

- Spørgsmålet er, om vi er gået for langt ned i antallet af grunde i forhold til økonomien i det for udvikleren. Men jeg går ud fra, han sender os et høringssvar.

Udvikler er paf

Det er Søren Winther fra Å Huse A/S, der sammen med ejeren af jorden, Erik Steen Boe, står bag planerne om de to udstykninger, og han er meget lidt begejstret for det ændrede forslag for Vennersminde.

- Jeg har ikke haft tid til at regne det 100 procent igennem, men ved en hurtig udregning melder regnemaskinen altså ud til den negative side. Er der kun 20 grunde, er det ikke interessant mere. Jeg må sige, jeg er noget paf over det, der er sket her. Det kommer som lidt af et chok, er Søren Winthers kommentar.

En udmelding, som formand Tiejte tager forholdsvist roligt - selv om han tidligere har sagt, at det af hensyn til den fortsatte udvikling af Aabenraa er vigtigt med private byggegrunde.

- Vi skal lægge os i selen for at finde den rigtige balance her. Og kan det ikke lade sig gøre, så ser jeg hellere, at vi lader være med at lave det, er formandens umiddelbare holdning.

Det nye forslag, hvor de syv østligste grunde er konverteret til et grønt område mellem nybyggeriet og Dimen - en respektzone, som det er døbt i oplægget. Tegning: Aabenraa Kommune
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Covid 19: Lad os nu bare få ro på

I Italien er syv personer døde af covid 19 også kaldet coronavirus. Omkring 300 er smittet. Også i Storbritannien er der smittede og så at sige på vores dørtrin er der mistanke om et tilfælde i Hamborg. På Tenerife er danskere i isolation på et hotel, efter en italiensk gæst åbenbart har bragt smitten med sig.På den baggrund er det sandsynligt, at smitten kan nå os. Er det en alvorlig situation? Ja, bestemt. Men der er ikke tale om en katastrofe.Det indtryk kunne nemt opstå, hvis man kaster et blik på børserne. De danske aktier har haft de største kurstab i årevis. På de internationale børser er billedet det samme.Kursfaldene er ikke noget bevis på faren fra covid 19, men bekræfter blot, at Mogens Lykketoft havde ret, da han i sin tid og med noget grovere ord konstaterede, at finanssektoren var befolket af sensitive sjæle.Covid 19 er en ny sygdom. Derfor har vi ikke noget naturligt immunforsvar, ligesom det foreløbig kun er en påstand, at Kina skulle have udviklet en vaccine.Men med alle disse forbehold er coronavirus slet og ret influenza. Den sygdom er bestemt ikke til at spøge med. Således døde godt 1600 danske af influenza i sæsonen 2017/2018.For hver af disse afdøde og deres pårørende var der tale om en tragedie. Men influenzadødsfaldene har vi år efter år, uden det udløser panik endsige styrtdyk på børserne.En angstprovokerende kendsgerning er, at vi alle på et tidspunkt skal dø. Den gode nyhed er, at der kun er ringe sandsynlighed for, at coronavirus koster os livet.I sygdommens epicenter, Kina, er omkring 80.000 med sikkerhed smittet, og knap 3000 dødsfald er officielt registreret. Det svarer til en dødelighed med rigtig mange nuller på førstepladsen i procenten af døde i forhold til Kinas enorme befolkning på næsten 1,4 milliarder mennesker. Selv hvis mørketallet i antallet af døde er tre, fire eller endog ti gange højere, er regnestykket det samme.Det er således ikke den sorte død, der hærger. Lad os være vagtsomme, men ikke paniske.

Kolding

Formand vil rulle udskældt besparelse tilbage: - Ældre skal bevare muligheden for at spise sammen

Erhverv For abonnenter

3F-formand undrer sig over lukningen af testfabrik: Man vil opleve et kæmpe dræn af viden

Annonce