Annonce
Haderslev

Beboere fra Bregnbjerglunden skal møde søbjørne

Tirsdag den 6. august er alle beboerne fra Bregnbjerglunden i Vojens inviteret til at besøge Jyllands Park Zoo sammen med Vennekredsen, som Jens Peter Rasmussen er formand for. Arkivfoto: Jacob Schultz
Vennekredsen har inviteret beboerne fra Bregnbjerglunden på en sommerudflugt.

VOJENS: For mange er sommeren den tid på året, hvor man tager et smut i zoologisk have.

Vennekredsen har inviteret beboerne fra Bregnbjerglunden til Jyllands Park Zoo tirsdag den 6. august, hvor de blandt andet skal se søbjørnene blive fodret.

- Vi tager alle dem med, der kan, siger Jens Peter Rasmussen, der er formand for Vennekredsen.

Det er tredje gang, at beboerne fra Bregnbjerglunden bliver inviteret til Jyllands Park Zoo af Vennekredsen.

De to tidligere gang har været en stor succes, og det forventer Jens Peter Rasmussen også, at det bliver denne gang - blandt andet fordi det er let at komme rundt med kørestole i parken.

Som det altid er, når Vennekredsen laver arrangementer for beboerne på Bregnbjerglunden, så er der tænkt på forplejningen.

- Menuen står på karbonader med stuvede ærter og gulerødder. Til dessert er der is og jordbærsovs, afslører Jens Peter Rasmussen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Henriette Zobel er død 

Leder For abonnenter

Hemmelighedskræmmeri er uhyrligt

Danfoss beviser endnu engang en familieejet virksomheds styrke i forbindelse med sagen om den voldsomme forurening på Himmark Strand på Als. Her dumpede Danfoss med myndighedernes tilladelse årligt tonsvis af flydende industriaffald i 1950’erne og 1960’erne. Man vidste dengang ikke bedre, og Danfoss kan juridisk ikke gøres ansvarlig for udledningen. Jura og moral er imidlertid vidt forskellige ting. Og det moralske ansvar tager Danfoss på sig. Derfor er koncernen frivilligt gået i spidsen for det arbejde, som efter planen skal gøre området giftfrit senest i 2023. På egen hånd har Danfoss desuden iværksat den forundersøgelse, der skal afdække problemet. Sådan handler et firma, der skeler mere til anstændighed end bundlinje. Storsind i den målestok kan man udvise, når ejerne ikke er udenforstående aktionærer med et fuldt legitimt ønske om det maksimale udbytte af deres investering. Her har vi i stedet at gøre med familien Clausen, der ved denne og talrige andre lejligheder har bevist deres engagement i lokalsamfundet. Samme redelighed kunne man ønske sig fra Sønderborg Kommune. Her er der imidlertid spillet med beklageligt fordækte kort i denne sag. En aktindsigt afslører, at kommunaldirektør Tim Hansen forsøgte at mørkelægge et møde om forureningen mellem kommunen samt repræsentanter for Danfoss og regionen sidste år i oktober. Penge var motivet til hemmelighedskræmmeriet. Et udviklingsselskab var langt fremme med planerne for ferieområdet Nordals Ressort. I den forbindelse ville det være særdeles ubelejliget, hvis pressen begyndte at skrive om en kraftig forurening kun godt en kilometer fra ferieparadiset – mente altså kommunaldirektøren. En række eksperter vurderer samstemmende, at kommunaldirektøren hermed groft har overtrådt reglerne. Hvis det er tilfældet, må det naturligvis have konsekvenser. Men allerede nu kan der faktisk fældes en dom over Tim Hansen: Sådan handler en kommunal topchef, der skeler mere til bundlinjen end anstændigheden.

Annonce