Annonce
Aabenraa

Beboere frygter trafikken når Apple kommer til Kassø

Beboere langs Hellevadvej mødtes i januar for at drøfte trafikforholdene. De ønsker en cykelsti langs vejen i forbindelse med det kommende byggeri af datacentre ved Kassø, som ventes at forøge trafikken med yderligere 1000 køretøjer i døgnet. Foto: Privat.

25 høringssvar til trafikplan for Kassøområdet. Både Eivind Underbjerg Hansen (V) og Egon Madsen (S) fra teknisk udvalg ønsker, at Hellevadvej kommer med i planen.

RØDEKRO: Hellevadvej er ikke med i den trafikplan for Kassøområdet, som Aabenraa Kommune netop har haft i høring. Onsdag skal høringssvarene behandles i teknisk udvalg, og det ser på forhånd ud til at give nogen diskussion.

De to udvalgsmedlemmer, socialdemokraten Egon Madsen og Eivind Underbjerg Hansen fra Venstre, havde nemlig gerne set, at en cykelsti langs Hellevadvej kom med i trafikplanen.

De to datacentre, som ventes at skyde op af jorden ved Kassø, vil betyde mere trafik i området - ikke mindst i byggeperioden, hvor der vil komme rigtig mange lastbiler og håndværkerbiler til byggepladsen.

Det er baggrunden for, at Aabenraa Kommune har fået rådgivere fra COWI til at udarbejde en trafikplan for området.

I planen er der beregninger for, hvor meget ekstra trafik, der ventes at komme i området, og der er forslag til konkrete projekter, der kan afhjælpe de trafikale udfordringer.

I byggefasen regner man med, at der hvert døgn vil komme cirka 600 lastbiler og 450 håndværkerbiler ned ad Mjølsvej og videre ad Arnhøjvej til byggepladsen. Denne trafik kommer fra Hellevadvej, hvor der i forvejen kører 5600 køretøjer i døgnet.

Annonce

Datacentre på vej

Det er Apple og Google, der har købt det store område ved Kassø med det formål at opføre store datacentre.Hermed placerer de sig nemlig ved siden af transformatorstationen, der kan sikre en stabil strømforsyning.

Apple ventes at være det første firma, der gør alvor af byggeplanerne.

Forundring

Men Hellevadvej er slet ikke med i trafikplanen, som dermed heller ikke indeholder forslag til, hvordan den ekstra trafik på Hellevadvej skal tackles.

Ikke desto mindre handler seks af de 25 høringssvar til trafikplanen om Hellevadvej.

- Man burde faktisk sætte skilte op med cykling forbudt på Hellevadvej, for det er livsfarligt. I forvejen er der ikke mange, der cykler ad den vej, siger Eivind Underbjerg Hansen, der ser frem til mødet i teknisk udvalg onsdag. Han vil meget gerne høre forvaltningens argumenter for ikke at inddrage Hellevadvej i trafikplanen.

Stenagervej, der går fra Fladhøj-området til Mjøls burde også have været med i planen, mener han.

- Jeg tror, en del af trafikken til byggepladsen fra motorvejen vil komme ind ad den vej, lyder hans vurdering.

Egon Madsen gør opmærksom på, at idrætsforeningerne i Hellevad og Nr. Hostrup arbejder tæt sammen og at der derfor er en del børn, fra Hellevad, der går til idræt i Nr. Hostrup og omvendt.

- De kan ikke cykle ad Hellevadvej som det er nu - og da slet ikke, når der kommer 1000 køretøjer mere i døgnet, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev For abonnenter

'Emmas' far drak og kunne vende på en tallerken på et splitsekund: - Far er virkelig sød, når han er ædru

Erhverv

Barsk maj for Billund Lufthavn: Massefyringer og nedgang på 98,3 procent

Annonce