Annonce
Aabenraa

Beboere klagede over biler ved stranden: Nu får de deres skilte

Nu bliver det tydeligt, at der er parkering forbudt ved et lille græsareal ned til Sønderstrand. Foto: Claus Thorsted
Politiet har godkendt Aabenraa Kommunes ansøgning om at sætte skilte op, der forbyder parkering på et lille areal ud til Flensborgvej, efter naboer til Sønderstrand har klaget over høj musik og støj fra stedet.

Aabenraa: Så er der definitivt gode nyheder til strand-naboerne ved Sønderstrand i Aabenraa.

Tidligere på ugen skrev vi - på baggrund af en række henvendelser igennem Aaben by - om frustrerede beboere, der var godt og grundigt træt af parkerede biler på et lille areal ud til Flensborgvej. De måtte nemlig døje med høj musik, nogle gange hele natten, mens de også kunne opleve farlige trafiksituationer, når bilisterne skulle væk fra stedet igen.

Nu har Syd- og Sønderjyllands Politi godkendt Aabenraa Kommunes ansøgning om forbudsskilte.

- Vi er i dialog med kommunen, og flere løsninger er i spil. Kommunen har søgt om tilladelse til, at der bliver sat færdselstavler op langs Flensborgvej, så der kommer et indkørselsforbud for motorkøretøjer - mens arbejdskørsel bliver tilladt - for at mindske problemet. Det er i forvejen forbudt at holde på cykelstien og fortovet. Den ansøgning har vi godkendt, skriver Mads Dollerup-Scheibel, kommunikationsmedarbejder ved politiet, i en mail til JydskeVestkysten.

Samtidig anbefaler politiet, at kommunen sætter stolper op, så det bliver fysisk umuligt at køre ind på græsplænen med biler. Stolperne kan være fleksible, så de kan tages op, når der skal slås græs.

- Desuden har vi foreslået, at kommunen – med hjemmel i ordensbekendtgørelsens paragraf 16 – udarbejder et ordensreglement for området, som efter godkendelse af politidirektøren kan slås op på området. Her kan det for eksempel fremgå, at der ikke må holde biler, motorcykler og knallerter på græsarealet, skriver Mads Dollerup-Scheibel.

Annonce

Aaben by

  • Aaben by er et projekt fra JydskeVestkysten i Aabenraa, som giver dig mulighed for at få indflydelse på de artikler, vi laver.
  • Skriv til os, hvis du har et spørgsmål til en af vores artikler, hvis du er nysgerrig efter et særligt emne, eller hvis du bare undrer dig over noget i din by eller kommune.
  • Vi besvarer mindst ét spørgsmål om ugen og giver også vores læsere mulighed for at stemme på de bedste forslag til emner, vi kan tage op.
  • Konkret finder du spørgeformularen under vores artikler på jv.dk eller på forsiden af jv.dk/aabenraa. Desuden kan du gå ind på redaktion.jv.dk/aabenby og stille dine spørgsmål. Her kan du også læse mere om projektet.

Afventer situationen

Hos Aabenraa Kommune bekræfter trafiksikkerhedsmedarbejder Hanne Mette Kjær, at man har fået tilladelse til at opsætte skilte. Desuden er kommunen, som politiet foreslår, på vej med et skilt med ordensreglementet.

- Det er godkendt i Kultur og Fritid men afventer godkendelse i Natur - med hensyn til forholdet til Blå Flag-strand - og hos politiet, skriver hun.

Når det kommer til opsætning af stolper - som Hanne Mette Kjær kalder fodhegn - vil man først afvente situationen og se, om opsætning af skilte løser problemet.

- Ellers er vi nødt til at lave en fysik afspærring ved græsset, skriver hun.

Det glæder Christiane og Helge Skau, som bor i området, og som gik til avisen med deres frustrationer.

- Vi håber på en positiv effekt. Det er dejligt at se, at kommunen endelig tager ansvar, for det er bestemt ikke, fordi vi ikke har forsøgt at råbe dem op, lyder det fra ægteparret.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Nattefest endte i ballade på Basement

Læserbrev

Det handler om et ordentligt arbejdsmiljø

Når jeg som medlem af økonomiudvalget har valgt offentligt at gå i rette med Mogens Rerups adfærd, er det for at beskytte vores medarbejdere mod psykisk dårligt arbejdsmiljø og for at tydeliggøre over for medarbejdere, at de har retten til at sige fra over for enhver adfærd, der kritiserer og krænker. Denne sag handler om at sikre et ordentligt arbejdsmiljø bag det arbejde, der sker i forvaltningerne. HK og Dansk Socialrådgiverforening har henvendt sig til Haderslev Kommune og er medunderskriver af brevet, idet begge fagforeninger har udtrykt bekymring for deres medlemmers ve og vel. Desværre har konflikterne stået på i årevis og er kørt i hårdknude, og der er tale om et langvarigt pres på en personalegruppe og af medarbejdere og ledere, der fortsat kan se, at de bliver hængt ud med navns nævnelse til social udskamning på sociale medier. Partsrepræsentanters rolle er at føre sag på borgeres vegne og at varetage borgerens interesser. Det kræver et samarbejde for at få et ofte kompliceret sagsforhold til at gå op, som de fleste har en gensidig interesse i. Kommunen kan afvise en person som partsrepræsentant, hvilket sker i så sjældne tilfælde, at jeg ikke i andre situationer har hørt om dette i Haderslev Kommune. Det sker kun, hvis partsrepræsentanten tilsidesætter borgerens egne interesser i sagen, eller hvis vedkommende optræder truende eller voldeligt over for myndighedspersoner. Brevet til de kommunalt ansatte er det politiske budskab om, at vi tager arbejdsmiljøet seriøst. I brevet er der samtidig en opfordring om at styrke dialogen på arbejdspladsen, så ingen medarbejder skal føle sig alene i konfliktfulde situationer.

Danmark

Første dansker er blevet ramt: TV2-medarbejder er konstateret smittet med coronavirus

Erhverv For abonnenter

3F-formand undrer sig over lukningen af testfabrik: Man vil opleve et kæmpe dræn af viden

Annonce