Annonce
Kolding

Beboere på lille plejehjem ramt af corona: De har det nogenlunde godt

På Vesterled Plejehjem i Ødis har coronavirussen ramt fire medarbejdere og to beboere.  Foto: Google Maps
Fuld fokus på at undgå smittespredning på Vesterled i Ødis. Fælles aktiviteter er indstillet, og beboerne spiser sammen i grupper på højst fem.

Kolding: Efter mange coronafri måneder på plejehjemmene i Kolding Kommune er to beboere på det lille plejecenter Vesterled i Ødis cirka 15 kilometer vest for Kolding blevet smittet med den trælse virus, og det er efter alt at dømme medarbejdere, der uforvarende har bragt smitten med sig indenfor dørene.

Kolding Kommunes senior-og sundhedsdirektør Anette Lund oplyser, at der er fire smittede medarbejdere og to smittede beboere.

- De to beboere har det skidt, men ikke meget skidt. De har symptomer, men ikke alvorlige symptomer, og de nærmer sig slet ikke hospitalsindlæggelse, fortæller Anette Lund, som oplyser, at begge beboere er vaccinerede mod covid-19.

Annonce

De to beboere har det skidt, men ikke meget skidt.

Annette Lund, senior- og sundhedsdirektør, Kolding Kommune

Udbruddet på Vesterled startede med, at tre medarbejdere uafhængigt af hinanden blev testet positive - disse tre har altså ikke smittet hinanden, men hentet virussen et andet sted. Derefter foretog man en screening af alle medarbejdere og beboere, og i den forbindelse dukkede der yderligere tre tilfælde op. På plejecentret er der nu fuld fokus på, at smitten ikke spreder sig videre.

Højst fem

De berørte medarbejdere er sendt hjem, beboerne er isolerede i deres lejligheder, og der er identificeret nære kontakter, som har fået besked. Desuden er der netop sendt information ud til alle beboernes pårørende, oplyser Anette Lund.

Alle nære kontakter testes som vanligt på fjerde- og på sjettedagen, og de øvrige beboere og medarbejdere testes hver syvende dag, indtil der ikke findes flere smittede.

For at smitten begrænses, sættes fælles aktiviteter for beboere i en periode på pause, og plejehjemmet zoneinddeles til højst fem personer, der spiser sammen - vel at mærke de samme fem hver gang.

Medarbejderne følger anbefalingerne fra Styrelsen for Patientsikkerhed og Kolding Kommunes retningslinjer ved smitteudbrud. De vil derfor bære værnemidler og sikre, at de hygiejniske principper overholdes.

Hygiejnesygeplejersken besøger Vesterled fredag for en grundig gennemgang af behovet og mulighederne for yderligere smitteforebyggelse.

Styrelsen for Patientsikkerhed har rådet Kolding Kommune til at henstille, at alle, der kommer ind i huset udefra, spritter hænder og bærer mundbind, indtil udbruddet er overstået. Styrelsen har på nuværende tidspunkt ikke vurderet, at der skal udstedes besøgsforbud.

Vesterled har knap 30 beboere.

Annonce
Kolding For abonnenter

53-årige Anette er naboven:  - Jeg hørt, at tyvenes værste fjende er skiltet med nabohjælp

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Ændringer i usædvanligt boligprojekt: Smykkedesigner vil omdanne Koldings ikoniske vandtårn til endnu flere lejligheder

Erhverv For abonnenter

Gigantisk byggeri har indhentet forsinkelse: Viking Link når milepæl med 15.000 m2 under tag

Esbjerg

Måbende trafikanter: Esbjergs store lys-juletræ til flere hundredtusinder kroner fældet

Podcast

Lyt: Rumænske Florin overlever ved at sælge hjemløse-aviser 1:3

Skoleleder om mulig Omikron-variant: Der er så mange ansatte, der skal testes, at vi ikke kan tage imod elever

Esbjerg For abonnenter

Hård kritik af Fanøs Plejecenter: Vores demente far lå hjælpeløs på gulvet

Kolding

Tredje røveri har ramt Kolding indenfor halvanden måned: En smule atypisk, men ingen grund til panik

Sydjylland For abonnenter

Trivslen styrtdykker blandt ansatte på kaosramt sygehusafdeling: Bliver mobbet i arbejdstiden og stoler ikke på ledelsen

Husk det nu - i dag vender mundbindet tilbage: Sådan er reglerne

Tønder

Hesteejer overrasket i morges: Ko har indtaget hestefolden

Haderslev For abonnenter

Avisen har spurgt byrådsmedlemmerne, hvad vælgerne kan forvente af dem de næste fire år: Flere ønsker ikke at svare

Aabenraa

Ejer har solgt virksomhed i Skærbæk: Nu samles alle aktiviteterne i Aabenraa

Annonce