Annonce
Billund

Beboere udsat for hærværk to nætter i træk

Arkivfoto: Michael Bager
Annonce

Grindsted: En familie, der bor på Vestre Boulevard i Grindsted, har nu to nætter i træk haft særdeles ubehagelige oplevelser, hvor der er smidt sten ind gennem vinduerne.

Natten mellem onsdag og torsdag var det klokken 2.14, at beboerne vågnede ved, at to ruder i hoveddøren blev knust.

Et døgn senere, natten mellem torsdag og fredag, var det ti minutter efter midnat, at en sten blev kastet ind gennem køkkenvinduet på samme hus.

- Vi har været ude og tage nogle prøver af de sten, der er blevet kastet med for at se, om der skulle være nogle spor, siger vicepolitiinspektør Mikkel Ross fra Sydøstjyllands Politi.

Der er angiveligt ikke tale om, at beboeren på adressen har en konflikt med nogen.

- Anmelderen har ikke nogen mistanke om, hvem der står bag det her hærværk, siger Mikkel Ross.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordtyskland

Slesvig-Holsten går i orange: Nu bør danskerne ikke køre over grænsen

Danmark

Hvor er Mette Frederiksen?

Annonce